0 kommentarer

Midt i den blanke nat Af Sven Holm

af d. 7. juli 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

246

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-10950-4

 

‘Midt i den blanke nat’ er en novellesamling der ifølge bogens bagsidetekst er:

“Ti historier om nutidsdanskere. Om par og parforhold. Novellerne interesserer sig ikke mindst for de erotiske overtoner, men også for de drastiske og vilde undertoner, der kan følge med. ”

Bogen er pænt sat op – bortset fra enkelte stavefejl. Et sort sideblad med novellens navn highlightet i hvidt indleder hver fortælling, og gør det nemt at bladre mellem historierne. En rigtig god og læsevenlig ide.

Temaerne kredser om besættelse, parforhold, magtmekanismer, erotik – men sjældent kærlighed, mystiske/sære hændelser og mennesker der pludselig og uventet krydser hinandens veje.

Som altid med novellesamlinger, er der historier man bedre kan lide end andre; titelnovellen, samt ”Andrea og André” og ”Ries Briller” var de fortællinger, der sagde mig mest.

Ofte er sproget dog lidt for kunstlet og historierne for konstruerede til at fange denne læser ind, og det erotiske får komiske og fortænkte overtoner, måske fordi det er svært at spore nævneværdige varme/kærlige følelser, mellem nogen af bogens par (med undtagelse af i titelnovellen).

En finurlig, lidt sær, men alt i alt kun pletvis engagerende læseoplevelse.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter