Lyset bag dine øjne af Tommi Kinnunen

Med slægtsromanen “Hvor fire veje mødes” fik Tommi Kinnunen en debut, som de fleste forfattere kun kan drømme om. Bogen modtog flere priser og høstede overdådige anmeldelser.

“Lyset bag dine øjne” er den selvstændige fortsættelse, som lægger fra land i 1940’erne i det store hus i sognebyen, hvor de fire veje mødes. Blinde Helena er den altdominerende hovedperson, hvis muntre mormor, jordemoderen, og galsindede mor, fotografen Lahja, vi allerede kender.

Romanen består af en række episoder fra Helenas – og sideløbende hendes nevø Tuomas’ – liv. To skæbner, som kæmper op ad bakke med hver deres udfordring: Blindhed og homoseksualitet.

I nøglekapitlet “Fanget uden vinger” har far Onna lavet en drage til Helena. Først forstår hun ikke, hvorfor det, hun holder i, rusker sådan i vinden. Lillebror Johannes fortæller om dragens form og farve, og da hun hører, at den er grøn, udbryder hun glædesstrålende “Det er min yndlingsfarve!” Hvorefter faren røber, at hun snart skal sendes væk fra familien. Helenas sorg er så monumental, at dragen, vinden og den fæle besked i kombination sender hende til himmels.

Helena skal på blindeskole i Helsinki og lære at klare sig med sit handicap. Og hun lærer. I starten især, at man som blind ikke må ligge normale mennesker til last. Blinde må tage sig sammen. Med sin musikalitet og sin ukuelige humor får Helena dog med tiden et tåleligt liv, kærlighed inklusive.

Årtier senere er det Helenas nevø Tuomas’ tur til at drage ad hovedstaden til. Den tænksomme dreng har erkendt en sandhed om sig selv og finder bekræftelse på biblioteket. Hans slags “har det med at samles i storbyer, hvor de kan løsrive sig fra deres familiebånd og undgå fællesskabets overvågning.”

Tuomas er en overlever, bliver ligefrem børsmægler, men en iboende ensomhed slipper aldrig sit tag i ham. En beskrivelse af et scoreforsøg på homodisc med grand prix-slagere und alles er både sjov og uendeligt trist. Og så møder han mod alle odds en sød fyr, der “tænder stearinlys i efterårsmørket og dufter af nærhed, stabilitet og gryderetter.”

Et kapitel, hvor Helena og Tuomas, de to udskud, opdigter et eventyr om en stortissende konge og hans kone Erantis von Pisinoff og deres datter Urinia, er lårklaskende sjovt. Og befriende for alle parter, for ellers er der sågu langt mellem smilene i den traurige forsamling.

Tommi Kinnunen er en sjældent virtuos forfatter med en forbløffende empati, som sender læseren direkte ind under huden på bogens personer; ind til deres tvivl, bæven og lejlighedsvise lykke. Med sine flot timede temposkift holder Kinnunen os konstant til ilden; man traller og tuder og har lyst til meget, meget mere.

Lån bogen på biblioteket