0 kommentarer

Livstid af Liza Marklund

af d. 22. januar 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

461

Udgivet

2007

ISBN

978-87-638-0667-1

Originaltitel

Livstid (svensk)

 

Denne bog er en direkte efterfølger til “Nobels Testamente”, og bør læses som sådan.

Vi er igen sammen med hovedpersonen Annika Bengtzon, som er på jagt efter en lejlighed. Hendes hus er netop brændt, og hendes mand og fader til hendes to børn er flyttet fra hende. Men som den yderst handlekraftige dame hun er, finder hun hurtigt en bolig, og får en aftale med manden om at dele forældremyndigheden, så de skiftes til at have børnene en uge af gangen. Dette giver pludseligt Annika nogle helt andre muligheder for at beskæftige sig med det, hun brænder allermest for, nemlig at være en god journalist. De uger hvor hun er alene arbejder hun næsten i døgndrift.

En af Sveriges mest kendte og respekterede yngre kriminalkommissærer er blevet skudt. Hans unge kone dømmes for mordet på såvel manden som på deres fælles søn. Annika godtager imidlertid aldrig de mest åbenlyse forklaringer, og gennem et virkeligt hårdt arbejde finder hun efter mange måneder frem til en helt anden løsning.

Liza Marklund har igen skrevet en god kriminalroman, som samtidig er krydret med lange intense beskrivelser af såvel Annikas som hendes mands liv før og efter skilsmissen. Man får også et godt indblik i dagligdagen på en Svensk formiddagsavis, og det er absolut ikke uinteressant.

Jeg kan kun anbefale denne bog både til krimielskere og almindelig dødelige.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter