Lejlighedssange af Stine Pilgaard

Jeg-fortælleren er en yngre kvinde, der lige er flyttet ind i en andelsforening sammen med sin kæreste. Da hun ikke kan lave mad, skriver hun en sang til en fællesspisning i baggården. Den vækker så meget glæde ved festen, at naboerne begynder at opsøge hende for at få skrevet sange til enhver lejlighed:

“Min sofa blev en skriftestol for kommende brudgomme og skyldbetyngede sønner. Ældre damer ringede på døren med favnen fuld af fotoalbum og hjemmebagte småkager. Jeg bed i min kuglepen, tændte en cigaret, hyldede hverdagen og fejrede almindelighederne. Der var vers, der fortalte om ferier og kæledyr, dårlige vaner og særlige talenter. Jeg var lydkulissen til mærkedagene, jeg opsummerede liv, der kunne synges” (s. 9)

Det kan måske lyde som en banal handling, men er det på ingen måde. Humoristiske beskrivelser af scener i opgangen blander sig med jeg-personens indre liv, hvor hun poetisk og “skævt” fortæller om både de specielle øjeblikke, hvor hun mødte sin kæreste, men også om dagligdags situationer, der ikke altid får ord på.

F.eks. i afsnittet “En sang om søvnløshed, s. 204.

“Natten er usolidarisk og blottet for illusioner, men dit åndedræt er lyden af sammenhæng, og jeg ved, at du sover trygt. Dine håndflader vender opad, det er sådan, du er, det er sådan dit ansigt ser ud, sanktionsløst, og sekundet inden jeg undslipper, ved jeg, at faren er drevet over. Katastroferne i mine tanker vokser langsomt nedad, gadelygterne lyser hele natten, trætheden indfinder sig langsomt, og du fritager mig uden ord i din søvn.”

Episoderne i “Lejlighedssange” snor sig som lette guirlander ind og ud af de forskellige beboeres liv. Vi møder den aktivistiske Lotte, de gamle veninder Mormor og Ruth, der bliver elskende, den totalt nørdede Lisa, der er besat af islandske sagaer og en hel del flere farverige personer.

Horoskoper, med finurlig livsvisdom, indleder bogens afsnit. Også små eftertænksomhedsafsnit, med titlerne :En sang om…” giver romanen sit helt personlige præg og rytme.
Her er humor og følsomhed uden filter – og af og til luftigt rum, hvor jeg mistede orienteringen, men ikke længe. En bog, jeg vil læse igen og finde nye nuancer i – og som giver mig lyst til at læse forgængeren, Stine Pilgaards debutroman : “Min mor siger”.

Lån bogen på bibliotek.dk