Kvindemorderen af Ed McBain

Politiet modtager dagligt falske anmeldelser. Tosser ringer og posten bringer breve med tvivlsomme trusler og beskyldninger. 99,9% er skrevet i kedsomhed, men den sidste del byder på problemer. På station 87 er et sådant problem lige blevet leveret af en lille fregnet ti-årig knægt. Da vagtmesteren får åbnet og læst brevet, er knægten for længst væk. Teksten siger at The Lady vil blive dræbt klokken 8 af den unavngivne afsender.

Kriminalfolkene anser budskabet for reelt, og sætter samtlige gadebetjente til at hente alle cirka ti årige knægte ind som de ser på gaden. Den slags purke er der mange af, og snart hersker kaos på stationen.

Samtidig er Hawes og Carella ude og snuse i luderkvarteret, for at se om de kan opspore The Lady. Ingen ved hvem hun er. Prostitueret? En fornem ballerina, eller måske bare et kæledyr?
Hawes kommer dog på det rigtige spor og er både ved at få slået pandebrasken ind og hovedet skudt af.

Den første Dirty Harry film minder på sin vis om ”Kvindemorderen”. Brevet, den anonyme attentatmand, og det efterfølgende handlingsforløb. Begge opleves som en karruseltur der kører vildt ud af kontrol.

Med kvindemorderen får McBain for alvor styr på rammerne. De fire første bind havde godt nok hist og pist de elementer der senere er blevet forfatterens signatur, men de ramte ikke så lige på kornet som denne femmer. Bravo.

Lån bogen på Bibliotek.dk