0 kommentarer

Kurt. Storyteller af Kurt Thyboe

af d. 27. april 2010
Info
 
Sideantal

462

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7108-045-2

 

Kurt Thyboe. Når man nævner det navn er der altid en der smiler.. en der ryster stille på hovedet og mindes ham som kommentator til talrige boksekampe; men der er også altid nogle der skærer ansigter og ryster kraftigt på hovedet, som om de lige er kommet i tanke om noget de bestemt ikke bryder sig om. Jeg har aldrig haft noget specielt forhold til Kurt Thyboe, men efter at have læst “Kurt. Storyteller” så kan jeg roligt sige, at jeg hører til i den første kategori.

I biografien beskriver Thyboe sit liv med de op og nedture og mange erfaringer han har gjort sig både som chefredaktør på Rapport, dengang det var et blad der i dén grad blev læst og skovlede penge ind til Aller koncernen, og alle de mange andre spændende ting, han har beskæftiget sig med, specielt indenfor sportens verden. Hans anekdoter om bokselegenderne og sportshelte i al almindelighed kan biografien læses for alene. Det er kanon godt stof.

At man lader sig rive med af en biografi skyldes helt enkelt at Thyboe kan skrive og fortælle en story, så medrivende, melankolsk, rasende, angst og frygtløst, at man æder alle 462 sider råt og sidder mæt og smiler stille bagefter. Til tider er det ret indlysende at hans oplevelser bliver ganget op med et par hundrede, men på den måde bliver historierne blot mere morsomme, tragiske og rørende alt efter hvad det er han fortæller, da det er hans svulstige sprogblomster der også er så stor en del af ham.

Biografier har normalt ikke min store interesse, men da jeg faldt over “Kurt. Storyteller” og læste bagsiden, hvor andre folk fra mediebranchen kaldte ham så forskellige ting som: “En mastodont, sportens eneste sande lyriker, Kurt, en reporter i løgnens tjeneste etc.”, da vidste jeg at den bog måtte være interessant , og jeg tog ikke fej

Kurt Thyboe kalder sig selv for: “Entusiasmens sidste dinosaur” og det er meget rammende.

Anbefales ;o)

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter