Kongelig højhed af Thomas Mann

I 1929 modtog Thomas Mann nobelprisen i litteratur, og hans to første romaner – “Buddenbrooks” og “Kongelig højhed” – synes alene at berettige dette adelsmærke. Mann skriver en smukt ciseleret prosa om vægtige emner, som dog humoristisk og taktfuldt er indpakket i lystspillets letbenede manerer.

“Kongelig højhed” udkom i 1909. Mann har skabt et fiktivt tysk fyrstendømme, så ludfattigt, at prinserne i al hemmelighed må gå i stoppede sokker, men med tabloidagtig dyrkelse af alt kongeligt, folk med fine titler, guld og ydre pragt – præcis som vi kender det den dag i dag fra briternes hofhysteri.

Alle små, glitrende detaljer beskrives med næsten kedsommeligt pedanteri, og Mann bevarer tungen i kinden længe nok til, at man først sent fatter, at han tager tykt pis på al den lattervækkende skrabud og de inderligt tomme ritualer. I stedet søger han ind bag menneskene.

Vi følger tronfølgerens bror, Klaus Henrich, der med sin misdannede arm og sin status som 2’er i rækkefølgen dybest set er en ynkværdig skikkelse. Med psykologisk indsigt inviterer Mann os indenfor i den tankeverden, en overbeskyttet prins lever i. Uden viden om et andet liv end sit eget, men med en murrende fornemmelse af, at det tilsyneladende evigt jublende folk uden for slottets mure næppe lever lige så priviligeret.

“Hans liv var uden egentlige hverdage og uden sand virkelighed; det var sammensat af lutter højspændte øjeblikke. Hvor han kom, var det en fest- og mærkedag, her ophøjede folket sig selv i festen, her forklaredes den grå hverdag og blev poesi.”

Klaus Heinrich og hans to søskende opdrages formelt og uden kærlighed til for alt i verden at bevare værdigheden og give folket indtryk af et ufejlbarligt og strålende monarki. Det er hjerteskærende – og ja, man kommer uvilkårligt til at tænke på, hvordan det må være at befinde sig i Frederiks og Joachims sko.

24 år inden nazisternes magtovertagelse giver Mann sine landsmænds iboende antisemitisme og blinde autoritetstro et gevaldigt drag over nakken ved at gøre en dygtig jødisk læge og en selvlært, nærmest anarkistisk lærer til helte i den sælsomme fortælling.

Også de hvide amerikanernes holdning over for både de sorte og den oprindelige befolkning får Mann lejlighed til at revse. For ganske overraskende kommer en snerrende amerikansk milliardær, hans smukke, sarkastiske datter og deres noget alternative husholdning inklusive en bindegal collie på besøg i fyrstendømmet.

Amerikanerne medbringer den ny tids befordringsmiddel, et ildsprudlende automobil. Mann introducerer også cyklisterne, et foroverbøjet svedende folkefærd.

Det er et mageløst kultursammenstød, der udspilles mellem den godmodige og komplet uvidende prins og den næsvise, belæste milliardærarving. Åh, som prinsen dog prøver at konversere belevent, idet han udnytter de få virkelige hændelser, han har hørt om – og hvor Imma skærer ham ned til sokkeholderne ved at blotlægge hans grænseløse naivitet.

“Kongelig højhed” er den ædleste aftapning fra før, verden gik af lave.

Lån bogen på Bibliotek.dk