Karolines kærlighed af Kim Leine
450
2022
9788702345131
1. udgave
Det er sjældent, man som læser får mulighed for fysisk at SE en romans hovedperson; normalt må vi nøjes med forfatterens mere eller mindre rammende beskrivelser. Men i ”Karolines kærlighed” giver Kim Leine os chancen.
Find et foto af Marie Krarup, thi hende er Karoline modelleret efter. Så tæt endda, at “Karolines kærlighed” næsten kan kaldes en nøgleroman.
Karoline Blicher har en militær post i Rusland, hvor hun fatter stærk sympati for Vladimir Putin, der i bogens nutid (2013) er på nippet til at invadere Krim. Hun er datter af en af magthaverne i et islamofobisk, nationalkonservativt parti, der netop er ved at blive (anset som) stuerene hjemme i Danmark. Hun har et par søstre, hvoraf en er teolog og en er lærer. Tilbage i 1960 skrev hendes far, femten år efter Holocaust, en portrætbog med antisemitiske undertoner. Familien er indædte modstandere af kulturradikalismen og ”systemet Politiken”.
Alt dette har Marie Krarup og Karoline til fælles. Leine savler lystent over sin blonde protagonist og nyder åbenlyst at placere hende i saftige, erotiske situationer med en maskulin, russisk efterretningsofficer.
“Karolines kærlighed” er en spionroman – første del af en trilogi – i Leif Davidsen-genren med samme imponerende indsigt i russisk kultur og stormagtsambitioner. For Leine er plottet dog underordnet sammenlignet med Davidsens strammere kompositioner.
Plottet: Karoline forføres af Petrov og indvilger i at skaffe ham en liste over russere, som danskerne samarbejder med i det skjulte. Som tak vil den russiske efterretningstjeneste GRU kompromittere Karolines politiske modstandere ved hjælp af “Putins troldefabrikker” (som få år senere hjalp Trump til magten).
Imens er journalist Jesper Skov ved at grave snavs op om Karolines familie. Farfaren var muligvis nazist, før han sprang ud som modstandsmand; faren har skrevet en antisemitisk bog … hvis Jesper kan finde solid dokumentation, vil han kunne afsløre, at Dansk Folkeparti, undskyld Demokratisk Alliance (som Leine har omdøbt dette sammenrend af landsbytosser) absolut ikke er stuerene.
Hen ad vejen viser russernes hensigter sig mere gustne. Det er noget med gas, Gazprom, Nord Stream 2, ukrainske interesser mv. Et par personer må lade livet i spændingens hellige navn.
Den spinkle handling forstrækkes med lange hyggeligt-ligegyldige samtaler – som en råfilm, der mangler at blive klippet.
Personligt finder jeg Leines grønlandske romaner mere interessante, mere relevante, mere medrivende. “Profeterne i Evighedsfjorden” er for mig en langt større læseoplevelse end “Karolines kærlighed” – men pyt, selv en vægtig forfatter har vel brug for et frikvarter i ny og næ.
