394
2014
978-87-400-1349-8
Smukt, smukt omslag – med en ulv i nærbillede, hvor øjnene lyser dragende gult (en speciel grafisk udformning, hvor øjenene er ophøjet i forhold til resten af omslaget). Lækkert design – og meget dragende.
Når man dertil ved, at Elsbeth Egholm kan sit håndværk, er der ikke langt fra tanke til handling – bogen må læses.
Egholm er en dygtig forfatter, sproget er flydende og mangfoldigt, og hun har en formidabel evne til at flette rigtige begivenheder ind i den fiktive historie, og det parret med, at scenen er på dansk jord, gør at man føler, at man dratter ned lige midt i romanen.
Jeg er også ret vild med titlen, der som historien skrider frem, kan forstås på mange måder.
Journalisten Dicte Svendsen er den gennemgående figur i bogen, og selvom man ikke har læst Egholms tidligere bøger, kan man sagtens hoppe på vognen her.
Efter en brutal voldtægt har Dicte Svendsen sagt sit job op som journalist og er i gang med en bog, der handler om, hvordan voldsofre kommer videre efter de traumatiske oplevelser. I Århus kører et midaldrende ægtepar i havnen tilsyneladende med vilje. En morder er på spil og voldtager og dræber unge kvinder, der alle har det til fælles, at de er svage, umodne og usikre. I Skandinavisk Dyrepark forelsker den unge Ninni sig i den utilnærmelige ulveekspert Jason, der har dystre hemmeligheder.
Dicte lægger brik for brik et uhyggeligt puslespil, der ender ud i et elegant klimaks, man ikke lige havde set komme. Det kan vi lide.
Flot bog, spændende historie – og en meget visuel bog, nok med den bagtanke, at den skal filmatiseres, ligesom andre af Elsebeth Egholms bøger om Dicte.

