Organjægerne af Peder Munch Hansen

Vi møder den forhenværende bokser Lars Sommer på vej til Italien. Han er langturschauffør, og trives tilsyneladende med dette. Han kan godt lide det isolerede liv, når han sidder alene i en stor lastbil på vej til en eller anden fjern destination. På en parkeringsplads i Norditalien bliver han slået ned og bortført sammen med lastbilen. Hjemme i Danmark følger man ejeren samt en af de ansatte i vognmandsfirmaet, som Lars kører for. Myndighederne i form af både det danske og det italienske politi bliver sat på sagen, uden resultat. En journalist og en fagforeningsmand bliver sendt til Italien for at følge op på sporet.

Det er et glimrende plot. Der er alle ingredienserne til en god krimi, og jeg tror også at handlingen stemmer meget godt overens med virkeligheden.

Der er imidlertid et voldsomt skær af naivitet over hele bogen. Den minder meget om de romaner fra Familie Journalen, jeg læste som dreng. Der er lidt for mange forhenværende mafia ansatte fra italienske fængsler, der er villige til at udtale sig om menneske smugling fra øst til vest, ligesom den sideløbende kærligheds historie er meget naiv i mine øjne.

Jeg opdagede lige pludselig, at jeg sprang en del sider over, for jeg havde gættet mig til handlingen. Det er jo ikke så godt, selv om det er en hurtig måde at læse en bog på.

Når den næste roman af Peder Munch Hansen udkommer, vil jeg nok kigge grundigt på omtalen inden jeg giver mig i kast med den.

Lån bogen på biblioteket