0 kommentarer

Nissenok og jagten på julestemningen af Jesper Rasch

af d. 17. oktober 2022
Info
 
Sideantal

59

Udgivet

2022

ISBN

978-87-4302-791-1

Originaltitel

Nissenok og jagten på julestemningen

 

Nissenok bor oppe på skolens loft. Han er stadig en ung nisse og glemmer nogen gange de regler der er for hvad nisser må. Nisserne skal jo helst ikke opdages af menneskerne. Nissenok overhører en dreng sige at han hader julen og det er jo helt forfærdeligt. Så Nissenok vil prøve at få ham i godt humør og give ham julestemningen tilbage. Han arrangere derfor en skattejagt og selv om han ikke må så viser han sig ganske kort for drengen, for han skal jo have drengen til at forstå at der er gang i noget. Drengen får hjælp af sin far til at læse nogen opgaver og hans gode venner er med rundt, for der er mange poster i skattejagten. De har en sjov dag og julestemningen kan nærmest ikke undgå at indfinde sig undervejs.

Det er en fin lille bog som egner sig godt til både højtlæsning og til lidt større børn der læser selv. Man kan nemt leve sig ind i historien og man bliver helt glad undervejs fordi det er så hyggeligt. Der er æbleskiver, julehjerter, nissehuer og gode venner. Hvad mere kan man ønsker sig i starten af december?

Bogen har nogen fine enkle illustrationer og det er en god beskrivelse af en nisse man får. Vi har nok alle en ide om hvordan nisser egentlig ville se ud, og derfor kan man ikke andet end more sig lidt som voksen over måden nisserne i bogen beskrives på. Det er godt fortalt og man er fint underholdt allerede fra starten af.

Det kan være en god historie at fortælle eller læse for sit barn hvis man i starten af december skal prøve at få gang i lidt julehygge og de små rim der er i bogen giver ens fantasi noget at arbejde med – barnet vil nemt kunne forestille sig at være med på skattejagt selv. Det er et sjovt koncept som fungere godt.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter