Barnet fra Thy af Maria Helleberg

Denne tredje del følger efter Kvinderne og Søstrene fra Thy, og denne gang er det så Maria Hellebergs egen barndom, som hun beskriver. Hun er enebarn og vokser op i et meget specielt miljø, hvor faderen Arne er notorisk løgner og meget idérig og en mor som på sin måde takler denne specielle mand og tilsidesætter sine egne drømme – til en vis grad. Hun har tidligere arbejdet hos en boghandler, men da familien flytter til København, må hun blive hjemme og passe hus og barn, hvilket hun ikke befinder sig specielt godt ved, og hun finder da også senere små udveje for at ”komme ud” blandt andre. Faderen Arne er egentlig fjernsynssælger, men det job giver ikke nok udkomme, så han finder på forskellige ”lyssky” aktiviteter. Han har dog også omgang med yngre mænd, hvilket hustruen bliver klar over og reagerer på. Maria er tilskuer til alle disse ejendommelige gøremål hos de to voksne, som ikke kan være deciderede forbilleder. Hun reagerer med nogle utrolig ”gammelkloge” betragtninger, og man må som læser sætte spørgsmålstegn ved, om et barn – på baggrund af sine erfaringer – dog kan have sådent voksent udsyn, men fred være med det. Bogen lever ikke helt op til sine forgængere i serien, og da det jo må formodes at være den sidste i denne række, vil jeg glæde mig til at læse Maria Hellebergs næste historiske fortælling.

Lån bogen på biblioteket