Kobra af Deon Meyer
404
2018
978 87 406 1891 4
Kobra- oversat af Steen Sohn
1. udgave
Der er to scener i “Kobra”, hvor man med tilbageholdt åndedræt tager sig i kun at læse hvert andet ord for hurtigst muligt nå frem til scenernes slutning. Overlever den unge, farvede lommetyv Tyrone sin tete-a-tete med den iskolde morder, Kobra?
Begge scener handler om overdragelse af et lille, krypteret hukommelseskort, som Kobra vil slå ubegrænset mange mennesker ihjel for at få fat i. Og gør det. Kortet fik Tyrone op under neglene, da han lettede en smuk, ung, meget nervøs udenlandsk pige for hendes pung. Det kommer han til at fortryde.
Den neglebidende thrillers ukronede konge, Deon Meyer, slår til igen. Som altid er scenen sat i maleriske Cape Town, byen, der er lige så smuk udenpå, som den er rådden indeni. Og som altid sidder kaptajn i det legendariske politikorps Høgene, Benny Griessel, bag rattet i spændingsekspressen. Tørlagt på 420. dag and counting, men tørstig som ind i helvede. “Fok”, som man siger på de kanter.
“Kobra” starter med, at en ukendt velhaver bortføres fra et luksuriøst safe house; hans toptrænede bodyguards er skudt ned af nogen, som er endnu hurtigere på aftrækkeren end de. Med kugler, der er præget med billedet af en spyttende kobra og initialerne NM.
Herefter følger en masse action med skæg og blå briller, internationale bankers skruppelløse profitjageri, Sydafrikas korrupte ledelse og meget mere af større eller mindre interesse. Men nervepirrende er det meste sågu.
“Kobra” slutter, som den begyndte, i fulde omdrejninger. Efter sidste punktum kan man endelig begynde at trække vejret normalt igen. “Fok,” gentager jeg forpustet, for Meyer har lært mig et par frække ord på afrikaans. Fok, fok, fok.
