0 kommentarer

Kelligans krig af Anja Adjoh

af d. 23. august 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

360

Udgivet

2009

ISBN

978-87-993196-0-2

 

Richard Kelligan har alt andet end lyse minder fra sin tid som soldat i Vietnam. Han var nær død af tortur under sin tid som krigsfange hos den sadistiske Qui Ling. 30 år senere vender hans mareridt imidlertid tilbage, da hans teenagesøn Nick kidnappes af Qui Ling. Richard tvinges til Saigon, da de ellers vil dræbe Nick. Selvom det er risikabelt, hyrer han hjælp fra en amerikansk privatdetektiv, Michael, og prøver selv at opspore kidnapperne. Undervejs konfronteres Richard mentalt med sin fortid, som han har fortrængt siden krigen, hvilket er yderst vanskeligt for ham. Uheldigvis fanges han af Qui Ling og udsættes for en næsten umenneskelig tortur, før han genforenes med sin lige så mishandlede søn. Qui Ling vil dræbe dem, men i sidste øjeblik kommer politiet og redder familien Kelligan. Richard fængsles dog, fordi han i jagten på sin søn har dræbt tre vietnamesere. Det bliver en hård tid for ham, men han idømmes en betinget dom og kan vende hjem sammen med Nick. Hans krig er dog langtfra forbi. Der er meget mistillid mellem far og søn, mange sjælesår, der har brug for helbredelse. Men i den svære proces finder Richard og Nick ud af meget om hinanden, og hvad sand styrke egentlig er.

Det er en barsk, men rørende historie om en families kamp for genoprettelse efter en tur ind i et personligt helvede. Romanen stiller også spørgsmålet om, hvordan det er muligt at tilgive det mest utilgivelige og komme videre.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der kan lide spænding, men også går helt ned i det mest eksistentielle af det at være menneske – viljen til at overleve på trods af umulige odds!

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter