Kasket Karl – 8. samling af Reg. Smythe

En gammel kending som man sjældent støder på i dag, da mange af de ting som Kasket Karl han gør og siger ikke er politisk korrekte i dag. Han er ikke bleg for at stå ved at han er arbejdsløs. Han giver gerne konen en på hovedet. Han drikker som et hul i jorden og er en slagsbroder uden lige, men han kan godt lide andre mennesker hvis de blot giver en lille en indimellem. Han spiller på heste og han sover dagen lang. De små sketches, små tegnede stykker er hyggelige omend de afspejler en anden tid. Men alligevel er der noget trygt og genkendeligt over denne bog med samling af en del striber. Det er enkelt tegnet og man behøver egentlig ikke mere end de få streger på hver stribe, for at få en hel historie ud af nogen få sætninger. Når hans kone for eksempel gør rent og ikke føler sig værdsat, når han er på pubben og får en øl, når han møder en anden mand der skal giftes men alligevel mener der er tid til en øl senere på dagen. Det hele er meget lavpraktisk og jordbundent. Det hele er lidt dysfunktionelt og alligevel har det sin egen charme.

Hovedpersonen er uforbederlig, men alligevel ikke helt umulig. Selvom han er efter konen så kommer han da med blomster – så nævner vi ikke at for at få buketten, måtte han tæve en anden mand.

Der er noget trist men samtidig noget humoristisk over striberne og man bliver taget lidt tilbage i tiden i denne gamle bog. Så på sin egen måde er den selv i dag, stadig relevant. Man må jo ikke glemme at selvom vi lever lidt anderledes i dag, så er der stadig nogen typer for hvem det er helt i orden at føle sig berettiget til ikke at bidrage til samfundet, at ønske at leve på overførselsindkomst, hvor hverdagen går op i at lade sig forsørge af sin partner med mere.

Et anderledes øjebliksbillede af en hverdag som er ved at gå i glemmebogen. Nok til det bedre heldigvis, men stadig en samling af striber som har noget samfundsmæssigt relevant at byde på.