Kære datter, du må vide af Birgitte Jørkov

”Kære datter, du må vide” foregår i 1500-tallet i Danmark og Norge. Sofie er datter af Anne Rudsdatter og Henrik Krummedige, en af Nordens største godssamlere.

Sofie rejser i 1529 med sin mand, Eske Bille, til Bergen, for at bestyre Bergenhus for den danske konge. Med sig har hun kun sine to yngste små børn. Fire andre, alle under 11 år, er blevet placeret hos velhavende familiemedlemmer, der har mulighed for at opfostre dem og lære dem nyttige ting. To af dem opfostres hos Sofies egen mor. Jørgen på bare år 10 er i kloster for at få undervisning.

Romanen kredser meget om forholdet mellem mødre og deres børn. Selv om Sofie er en voksen kvinde med mand og seks børn – og flere på vej – så viser brevvekslingen mellem Anne Rudsdatter og Sofie, at også moderen lider afsavn efter sin voksne datter. Det var almindelig skik, at højtstående familier overlod børn efter cirka to-årsalderen til opdragelse på andre godser eller klostre, ikke kun for at give dem nyttig oplæring til fremtiden, men også for selv at kunne tage sig af de næste spædbørn, der hurtigt følger trop. Der kan gå år imellem, at Sofie ser sine små børn, så brevvekslingen er en stor del af at holde kontakten. Hver linje om børnene er vigtig.

Den historiske roman med Sofie Krummedigesdatter som hovedperson rummer mange spændende elementer. Der er det store job at bestyre en kæmpe husholdning på Bergenhus, der er de politiske konflikter, som lurer under overfladen med stormænd, der vil tiltage sig jord og magt, og der er fattigdom og pest uden for borgens trygge mure.

Igennem alle temaerne løber forfatter Birgitte Jørkovs evne til at skabe en utrolig jordnær og sanselig beskrivelse af middelalderlivet. Som læser inviteres man med alle sanser ind i alt fra hverdagens gøremål som linnedvask og børnefødsler til intense og smukke beskrivelser af vind og vejr under sejlads og rejser til hest. Det er egentlig ganske befriende sådan at få lov at være identificeret med et så ”analogt” og nærværende liv – alt kan mærkes og føles. Mennesker dengang tænker, føler og savner på samme måde som i dag. De skriver bare breve og sender dem af sted med et bud, der kan være uger eller måneder om at komme tilbage med svar, i stedet for at sende en sms eller skype bag en computerskærm.

Ærgerligt at korrekturlæsningen og opsætningen lader noget tilbage at ønske, men det må vige for den fascinerende oplevelse at komme med et smut i middelalderen. Fortællingen er blevet til på baggrund af en original brevveksling mellem mor og datter, som Birgitte Jørkov med sin indlevelse gør yderst levende. Og altid med en skarp og fin sans for kvindens perspektiv.

Lån bogen på biblioteket