0 kommentarer

Husk kilden, når du drikker vandet af Julian Voloj, tegnet af Henrik Rehr

af d. 15. december 2019
Info
 
Sideantal

144

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7176-031-6

Originaltitel

David Crook: Souvenirs d'une révolution - oversat af Henrik Rehr

Udgave

1. udgave

 

”Brite, jøde, kommunist, en ven af det kinesiske folk. Lærer ved Beijings Universitet for Fremmede Kulturer og dets forgængere siden 1948”. Sådan står der på en buste, opsat på selv samme sted ved Beijings Universitet, hvor David Crook blev arresteret i 1967, da Kina var ramt af Maos styre.

Husk kilden, når du drikker vandet er David Crooks livshistorie, fortalt af Julian Voloj og tegnet af Henrik Rehr. En ret usædvanlig, smuk og rørende historie om et menneske, der kæmpede for sin sag, tilgav og forblev tro mod sine holdninger.

Historien bliver flot fortalt gennem flashbacks under Crooks arrestation, de uendelige forhør og de fem lange år i kinesisk fangeskab.

Han blev født i London i 1910, uddannes i USA, hvor han bliver førstehåndsvidne til depressionen og de mange selvmord pga Wall Street Krakket, hvilket gør ham til overbevist kommunist. Han deltager i den Spanske Borgerkrig, bliver sovjetisk spion, kæmper i 2. Verdenskrig på engelsk side og ender til sidst i Kina, hvor han bliver underviser på Beijings Universitet. På trods af sin kommunistiske overbevisning, bliver han arresteret under den katastrofale Kulturrevolution, men tilgiver styret sine fem år i fængsel, og bliver boende i Kina til sin død i 2000.

Det er en utrolig historie om et usædvanligt menneske. På grund af de mange flashbacks skal man holde tungen lige i munden under læsning, men når man først fanger metoden, så er det en virkelig fin læseoplevelse.

Forlaget Fahrenheit har mange fine graphic novel udgivelser på cv’et, og dette er bestemt også en af slagsen. En flot og fejlfri oplevelse, og et omfattende ekstramateriale, med bl.a. skitser og en kronologis tidslinje for Crooks liv med autentiske fotos.

Jeg har gemt det bedste til sidst, og det er naturligvis Henrik Rehrs mesterlige streg. Han bliver simpelthen bare bedre og bedre med årene. De sort-hvide tegninger er utrolig flot udført. Scenen fra kvindernes internationale dag, de to helsider med Crook i bus i henholdsvis Kina og USA: My God! Hans skraverende stil er utrolig udtryksfuld, og jeg kan kun anbefale at læse albummet mere end en gang, for netop at nyde tegningerne bedre, når historien er på plads i bevidstheden. Får man smag for mere, kan jeg stærkt anbefale hans andre værker, Gavrilo Princip og Det Cubanske forår.

En virkelig smuk og givende læseoplevelse!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter