0 kommentarer

Hr. og fru Dicht i Island af Rune T. Kidde

af d. 9. oktober 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

76

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-143-6

 

At få en anderledes, skæv og overraskende læseoplevelse er både en risiko og en chance. For enten er det et forfærdeligt fortænkt makværk, måske blot ligegyldigt, eller, – med en smule god karma, rigtigt overrumplende og fed læsning. Med ”Hr. og fru Dicht i Island”, er den gode karma i den gule førertrøje.
Kidde starter ud med at minde læseren om, at det er bogens mål at få læseren til at holde af den kedelige og sære Hr. Dicht. Alene det er ret udsædvanligt. Og ærligt. Fru Dicht er der ingen problemer med. Vi kommer direkte ind i hendes springende og temmeligt naive tanker, og lever med når hun undrer sig over, hvad italienske turister egentlig laver på Island. Eller hvordan man indretter på Færøerne, for her stopper parret på deres sejltur til Island. En sejltur som Hr. Dicht selvsagt ikke er den store nyder af.
Kiddes stil er som den altid har været temmeligt direkte og krasbørstig, når han ønsker den skal være det. For han har skruet lidt ned for dampen, hvad der kun bidrager til historiens diversitet. Han spiller på alle tangenter. Samtidig er sammensætningen af historiens ingredienser skæv, finurlig og fantasirig. Et mikstur af Hr. Dichts egne digte, en udenforstående fortællers nøgterne beretning om parrets oplevelser på rejsen, og så den der vilde uforkortede og direkte gengivelse af fru Dichts tanker. Det sidste kræver vist et eksempel:

”Fru Dicht tænker:
Jeg gik en tur ud i det øde ned langs vejen. Der var heste på den ene side, og på den anden side, der var der tre får, og de stod sådan rimeligt tæt ved hegnet, og jeg tænkte: Nu vil jeg hen og snakke lidt med dem, og der var en å imellem, det er der altid, så jeg kunne ikke komme helt tæt på; men jeg stod ovre på vejen på den anden side af åen og de kiggede sådan lidt interesserede, da jeg kom gående.”

Fru Dicht får selvfølgelig snakket med fårene, hvilket den, for at bruge et af Kiddes egne udtryk, ‘litterærlige’ Hr. Dicht naturligvis ikke gør. De to mennesker oplever rejsen på hver deres måde. Og det er en glimrende måde at skildre forholdet og forskellene mellem to personer, der er tæt forbundne.
Ind i det hele fletter Kidde citater fra forskellige islandske forfattere, og det er svært ikke at få blod på tanden og lyst til at fordybe sig i disse. Der er heldigvis en kildeliste til sidst, hvorfor det er nemt at kaste sig ud i det islandske.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter