463
2002
87-02-01084-4, 87-02-01253-7
Odysseia, på dansk af Otto Steen Due ; med illustrationer af Peter Brandes
Det er ikke nemt at sige nogle ”bevingede ord” om Odyséen, som ikke før er blevet sagt, værket har nu snart 3000 år på bagen, og er igen og igen blevet udnævnt som eksemplet på den sublime digterkunst. De 5 stjerner skal derfor ikke ses som min vurdering af værket som sådan, men som en hyldest til Otto Steen Dues fantastiske nyoversættelse, der har gjort dette store værk tilgængeligt for helt almindelige dødelige danskere.
Plottet i Odysséen er velkendt: Odysseus har sejret ved den trojanske krig, og rejser hjem mod sit elskede Ithaka med skibet lastet med rigdomme. Hjemrejsen bliver dog en langvarig affære (20 år), da Odysseus rager uklar med havguden Poseidon, fordi han blænder dennes søn kyklopen Polyfemos. Herefter bliver Odysseus kastet rundt på havene og må overleve mødet med guder og monstre, elskovssyge hekse og nymfer, en rejse til dødsriget, lokkende harpyer, bølgernes rasen og ikke mindst menneskelig jalousi og grådighed, inden han får lov til at vende tilbage til sit hjemland.
Men plottet i Odyséen er kun den ene halvdel af værket. Den anden er selve digtningen af Odysseus utallige strabadser. Oprindeligt er digtet skrevet i heksametre på det originale sprog. Igennem historien er der blevet gjort et par forsøg på at genskabe denne oprindelige form, men mange af disse er endt i noget uforståeligt roderi. Alternativt måtte man omskrive værket til almindelig prosatekst, men her ender man jo blot op med genfortælling, en svag efterligning af det originale værk.
Men med denne nyoversættelse har O. S. Due virkelig fundet formlen. Stroferne er arrangeret som i det originale værk, der giver følelsen af at man virkelig læser det ældgamle digt, som det skal læses. Til gengæld har de strenge krav om metrik veget plads for at det danske sprog virkelig kan folde sig ud. Resultatet er at værket fremstår helt spillevende, og man forstår lige pludselig hvad der har fascineret så mange læsere igennem verdenshistorien.
Derudover har O. S. Due taget sig nogle sproglige friheder, der giver omend nogle lidt ukronologiske associationer: piraterne er blevet til hærgende “vikinger” og der serveres “kebab” ved de kongelige festmåltider, men de giver en helt klar forståelse af det der foregår, foruden at det virkelig løfter sproget og gør det let og humoristisk. Som f.eks. med bejlerne i Odyseus kongsgård der begår “voldgæsteri” – dette ord, der er O. S. Dues egen opfindelse, dækker fuldstændigt over hvad bejlerne laver, nemlig at de er ved at æde og drikke vores fraværende helt fra hus og hjem. Og listen med sprogblomster bliver ved i det uendelige.
Mine varmeste anbefalinger af denne bog der rummer et af verdenshistoriens største litterære bedrifter, serveret på en måde hvor alle kan være med. Bravo!
Lån bogen på biblioteket