Hjertets dannelse af Erling Jepsen

Jeg har med fornøjelse læst flere af Erling Jepsens bøger, og gik forventningsfuld i gang med ”Hjertets dannelse”, som desværre ikke levede op til mine forventninger.

Hvor familien – med fokus på drengen Allan – i ”Kunsten at græde i kor” og ”Den sønderjyske farm” var meget troværdige og rigtig godt skildret – så er personerne i ”Hjertets dannelse” langt mere overfladisk beskrevet, flade og karikerede. Måske fordi der er mange flere personer, der skal ”høres” i denne bog, hvorved den ikke går ret meget i dybden med hver person. Intriger, der løser sig i sidste ende, onde personer, der får deres straf. Dertil en ikke videre sandsynlig ”lykkelig” slutning, hvor sønderjyderne vender på en tallerken i holdningen til flygtninge.
Heldigvis er bogen skrevet med humor og et glimt i øjet, som f.eks. her, hvor Erling Jepsen får sig selv flettet ind: ”Der var oven i købet en nulevende forfatter fra Gram, som havde skrevet en selvbiografi om sin opvækst i en familie med mordbrand og incest, det skulle være hårdrejsende læsning, men Kirstine var ikke nået til ham endnu.” Og så er temaet utroligt aktuelt – fremmede, der med alle midler jages ved grænsen.

Gunnar og Birthe driver med hjælp fra datteren Kirstine kroen ”Gunnars kro” (selv om det faktisk er Birthes kro, som Gunnar har giftet sig til) i Bramstrup. Gunnar er en fæl karl, tyrannisk og led over for konen, og dertil formand for et brutalt vagtværn, der med geværer og hunde snuser rundt om natten for at finde personer, der har sneget sig over den dansk-tyske grænse – af frygt for de fremmede, men også med luskede bagtanker, når det er kvinder, der falder i kløerne på vagtværnet.

Birthe er underkuet og angst – hun gemmer sig på toilettet, når der er optræk til ballade.
Kirstine læser ældre litteratur, har en livlig fantasi og drømmer om at komme på universitetet i København. Hun har kastet sig over H.C. Andersen, Oehlenschläger og Kierkegaard. Hun lever sig så meget ind i det, at hun taler med H.C. Andersen og tager med ham på en rejse, ligesom han pludselig dukker op i nutidens Sønderjylland. Dette fylder meget i bogen, og virker meget forvirrende.

En sort kat, der har en underlig gang, spiller også en rolle i bogen. Katten går mærkeligt, fordi den er blevet skudt gennem hovedet og på den måde har fået ”det hvide snit”! Og den får brug for flere af sine 9 liv.

Erna, der holder øje med hvad der foregår i byen og hjælper til på kroen, har ting på samvittigheden, som helst ikke skal frem i lyset.
Så da københavneren Christian indlogerer sig på kroen, og sammen med Kirstine begynder at studere kirkebøgerne og interessere sig for, hvad der foregår og er foregået i byen, er der nogle, der bliver nervøse. Kirstine er lidt forelsket og drømmer om at stikke af sammen med Christian.

Mange flere personer end de nævnte har en historie at fortælle i bogen. Måske er der simpelthen for mange skæbner til at det lykkes at komme ordentligt i dybden med personerne. Jeg var ikke specielt begejstret for bogen, som dog var hurtigt læst og morsomt skrevet, men desværre også overfladisk og ikke særlig troværdig.

Lån bogen på biblioteket