Hjemsøgelse af Jenny Erpenbeck

Den lille pige gemmer sig i et skab. Hun ved, at hvis hun bliver fundet, vil hun blive ført væk; lige som sine forældre, deres naboer, alle andre i gaderne omkring dem. Hun er sulten, tørstig, træt, trist, venter bare dér i det mørke skab; venter på hvad? Tænker tilbage på bedre tider, prøver at holde humøret oppe. Men ak, så skal hun tisse, kan efterhånden ikke stå imod, og bækken af tis risler ned til etagen nedenunder. Og dér ved man nu, at endnu en uønsket person er fundet og kan gelejdes ombord på toget. Væk fra den trange, jødiske ghetto i den polske by; af sted til udryddelseslejren.

Doris blev kun 12 år, men den tyske forfatter Jenny Erpenbeck lader hende aldrig græde, aldrig brokke sig, aldrig gå i panik. Doris, hvis skæbne minder om Anne Franks, accepterer stoisk sit lod, lader sig blot føre med, og netop dette tyste underspil, nærmest apati, gør episoden så meget mere tænderskærende.

I det hele taget spiller Erpenbeck dygtigt på læserens sanseapparat. Ved hjælp af myriader af små, trivielle gentagelser, folkekomedielignende naivitet hos dele af persongalleriet samt drypvist isnende afsløringer hærder hun os til, som slagtefår, at sluge selv de værste uhyrligheder.

“Hjemsøgelse” er en mærkelig og magisk roman, der udspiller sig i og omkring et vidunderligt sommerhus fyldt med smukke udskæringer og pudsige, hemmelige rum, beliggende i et naturskønt område skrånende ned mod en stor badesø. Huset bebos gennem tiden af flere familier, som vi møder i korte, lakoniske nedslag i den nyere tyske historie. Biedermeierperioden, jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig, russernes brutale indtog, DDR-tiden, hvor nogle få blev tildelt ufattelige privilegier, genforeningen.

En fåmælt gartner, der pligttro passer og plejer husets udendørsarealer, er den gennemgående figur, som med sine monotone rutiner skaber en art absurd orden i historiens kaos. Skal man le eller græde, når gartneren også for den nye familie vander morgen og aften, fælder træer, stabler brændet ved huset…? Vi har hørt det hele før, til bevidstløshed, men forstår så, at Erpenbeck manipulerer os til at indse, at historien gentager sig, generation efter generation. Intet nyt under solen.

Den mange gange prisbelønnede Jenny Erpenbeck er en dybt original stemme i en imponerende strøm af mesterlige tyske forfattere. Tænk Herta Müller, Judith Hermann, Daniel Kehlmann, så fornemmer du måske niveauet.

lån bogen på biblioteket