0 kommentarer

Hellboy : into the silent sea af Mike Mignola og Gary Gianni

af d. 2. september 2018
Info
 
Udgivet

2017

ISBN

978-1-5067-0143-1

Originaltitel

kunstner: Gary Gianni

 

Jeg begynder at føle mig som en af de to gamle gubber der sidder og skælder ud efter hver sketch i Muppet Show, for når det kommer til Mike Mignola og hans Hellboy, er det meget lang tid siden at der reelt har været noget at være begejstret for. Faktisk skal vi helt tilbage til ‘Mærkværdige steder’ der udkom i 2006, for efterfølgende sendte Mignola sin helt ud i en ufokuseret identitetskrise, som nu har varet i mere end ti år. Og i al den tid har tegnearbejdet været overladt til andre, og det er det desværre stadig. Nuvel, med Gary Giannis streg tilføres serien noget nyt, men hans monstre er ikke i nærheden af at være ligeså skumle som Mike Mignolas eller Richard Korbens, som også har tegnet en del Hellboy.

Historien her samler op på den slutning som albummet ‘Mærkværdige steder’ aldrig fik, for det endte med at farverne forsvandt og tegningerne blev til ufærdige skitser. En kreativ slutning, der lod både læser og Hellboy hænge i luften. Nu fylder Mignola så hullerne ud og samler Hellboy op på den ø hvor han efterlod ham på tærsklen til figurens æon-lange identitetskrise. Efter et kort resume af ‘Mærkværdige steder’ tørner Hellboy ud i en jolle, der kort efter kolliderer med en tremasters skonnert. Hellboy tages tilfange af skrækslagne sømænd, der lænker ham til masten midtskibs, hvor han er vidne til sømændenes kvaler. Ombord er der en kvinde som de alle frygter. Hun har fundet er relikvie, en mumificeret slave, der taler om et rige der blev omstyrtet af en slange, og den slange er hun på jagt efter. Selvfølgelig får hun hidkaldt slangen og selvfølgelig skal Hellboy have gang i sin stenhånd, mens vi andre sidder og metalæser, for det hele er set før. At give ‘Mærkværdige steder’ en andenrangsslutning som ‘Into the silent sea’ er under niveau, hvis man husker på den standard serien oprindeligt havde.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter