0 kommentarer

Heksemesteren 15: Ind i det ukendte af Margit Sandemo

af d. 12. marts 2012
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

232

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7677-218-5

Originaltitel

Häxmästaren 15: Ind i det okända

 

Det så sort ud for Mori og hans familie ved slutningen af sidste bog. Som ventet får den lille gruppe dog styr på de sidste udfordringer og nu lægger det så i Dolgs hænder at få løst den sidste gåde, før de kan få fat i den hellige sol. Det bliver en nervepirrende udfordring, både for Dolg, men så absolut også for de andre som må vente i uvished. Herefter venter de sidste forberedelser inden rejsen gennem porten, hvor ingen dog ved, hvad der venter dem.

Jeg havde glædet mig til at få en afslutning på serien, for præcis som med ”Isfolket” synes jeg at forfatteren trækker handlingen lige vel langt. Det skulle dog vise sig at forfatteren havde endnu værre planer for læseren. Serien slutter nemlig på ingen måde med denne bog, men efterlader flere løse ender end før. Nu fortsætter fortællingen nemlig i en ny serie “Lysets rige” som er på 20 bind. Denne serie starter hvor ”Heksemesteren” slutter og fletter en ny fortælling sammen med både ”Heksemesteren” og ”Isfolket”. Jeg føler mig som læser snydt, for jeg har på ingen måde lyst til at gå i gang med 20 bøger som tærsker langhalm på to i forvejen for lange serier. Både serien og denne bog dumper derfor fælt i mine øjne og jeg sætter mig ikke igen og går i gang med en serie af denne forfatter.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter