Heidi. Forkortet udgave af Johanna Spyris.

Heidi skal bo hos sin bedstefar. Ham er der ikke rigtig nogen i landsbyen som snakker med, for han holder sig for sig selv. Han liver dog op da Heidi kommer og skal bo hos ham. Heidi elsker livet i bjergene. Hun elsker at sove i halmen, være med ude sammen med Peter der passer gederne og ikke mindst at være med Peter hjemme og snakke med hans bedstemor, som på en måde også bliver Heidis bedstemor. Det hele er så skønt, men en dag skal Heidi rejse. For hun skal bo hos en anden familie i byen og underholde deres pige som er syg. Heidi kan slet ikke finde på plads og hun bliver syg af hjemve. Men hun når i det mindste at lære at læse. Så da hun endelig får mulighed for at komme hjem igen, kan hun læse højt for Peters bedstemor som er blind.

Heidi er en sød lille fortælling om at det er svært at vokse op uden forældre, når andre så skal bestemme hvad man skal og må. Men det er også en fortælling om at børns livsglæde er kæmpe stor og de finder tryghed der hvor de føler de hører til. Det er en rørende og på sin egen måde smuk historie. Den er nem at forstå, men er måske lidt hård for små børn. Der er nogle flotte illustrationer og man kan bruge lang tid på at snakke med sit barn om landskabet med mere, mens man læser højt. Bogen egner sig både til højtlæsning og til større børn der læser selv. Den er også interessant for voksne, da man får en mulighed for at kunne lære ens barn om at der er nogen som mister deres forældre tidligt. Det er selvfølgelig ikke et emne man bare skal gå ind i, men det kan godt være en måde at lære ens barn om det på.

En bog som er af ældre dato, men som stadig har sin berettigelse. Den har noget at byde på som både er lærerigt og spændende. Så den er værd at læse, hvis man kan finde den!