0 kommentarer

Mopsen der ville være en nisse af Bella Swift

af d. 29. oktober 2023
Info
 
Sideantal

157

Udgivet

2023

ISBN

978-87-627-4262-8

Originaltitel

The pug who wanted to be an elf
Oversat af Christa Leve Poulsen

Lix 23

 

Der er mange ting man skal nå op til jul og især far har meget travlt med sit job. Da mor og børn er heldig at vinde en konkurrence i radioen må far derfor blive hjemme. De vinder nemlig en rejse til Lapland. Hunden kommer med og kan ikke helt forstå hvordan man skal kunne flyve på ferie når man ikke har nogen vinger. Men de kommer ud i lufthavnen og afsted på tur. Da de ankommer og bliver indkvarteret lærer de en sød familie at kende, de lærer også slædehunde at kende. Midt i al julehyggen er hunden dog bange for at det brev til julemanden som Chloe har skrevet er nemlig ikke blevet sendt, så hunden prøver desperat at få hjælp til at få det afleveret. De er jo tæt på julemandens værksted, så der må da være en løsning. Men det er svært når man bare er en lille hund og ikke kan gøre ret meget selv.

En sød lille julehistorie om en familie som bare gerne vil tilbringe juleaften sammen. Bogen henvender sig til mindre børn hvor den kan læses højt, men også til de større der læser selv. Og for voksne er den egentlig ganske underholdende. Der er samtidig nogen fine illustrationer undervejs, så man nemt kan forestille sig familien og hunden som historien handler om.

Et flot lille værk, som er enkeltstående, selvom der er flere bøger om den lille hund.

Man bliver i godt humør undervejs og det er svært at ligge bogen fra sig, for man vil gerne vide hvad der sker og om det lykkes for hunden at få afleveret brevet. Så det er en historie der er tilpas spændende og som man nemt bliver fanget af. Og man lærer også lidt om hvorfor Lapland er specielt, blandt andet hører man om nordlyset som jo er noget helt særligt.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter