32
1960
87-562-0005-6
Rasmus Klump jorden rundt
11. oplag
Rasmus Klump og hans venner skal slå en rekord i at komme jorden rundt på 50 dage. Den gamle rekord var vist på 80. De skynder sig for at komme med toget, men når det ikke helt, dog prøver de at indhente det og det lykkes for dem. Skægs pibe driller så han opdager ikke ret meget undervejs. Men de kommer både op og flyve med luftskib, ender en tur i vandet, flyver med en drage eller noget i den stil og de ender også i et tog der pludselig stopper fordi der ikke er flere spor at køre på. De har travlt, men de kommer hele tiden fremad og tættere på målet, som jo egentlig er at komme hjem igen. Særligt fordi der venter pandekager hvis de når det til tiden. Men kan de nå det? Og kommer Skægs pibe til at virke igen?
Der er nok ikke mange voksne som ikke har stiftet bekendtskab med Rasmus Klump. Og det her er helt klassisk i forhold til hvad det er Rasmus Klump og hans venner oplever. Og så pandekagerne. De er selvfølgelig også vigtige. Og det er lidt synd hvis børn i dag ikke får muligheden for at lære Rasmus Klump at kende, for der er mange gode historier om lige netop ham. Denne er blot en af mange og den er som dem alle, både spændende, hyggelig og hæsblæsende – for de skal jo skynde sig.
En klassiker som er værd at finde frem igen fra gemmerne. Den er jordnær, lærerig og fantasifuld. Har alt hvad en børnebog behøver. Og så er den god både til højtlæsning og til større børn der læser selv. Men den er også underholdende for den voksne.
En børnebog som kan anbefales hvis man som voksen føler sig lidt nostalgisk, eller hvis man bare gerne vil læse en god historie.

