0 kommentarer

Havfruen af Camilla Läckberg

af d. 27. maj 2010
Info
 
Sideantal

385

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7055-812-9

Originaltitel

Sjöjungfrun

 

I Fjällbacka er en tilsyneladende almindelig familiefar, Magnus, forsvundet sporløst. Ingen kan forstå hvor han er, og man begynder at frygte at en forbrydelse ligger bag. Patrik Hedström forsøger på alle måder at finde spor at gå efter, men Magnus er og bliver væk.

Erica, som er højgravid med tvillinger, har sat skriveriet lidt på standby og hjælper i stedet sin ven Christian med hans debutroman. Den får stor succes i medierne, men under et interview finder Erica ud af, at Christian modtager trusselsbreve. Han slår det dog let hen, men pludselig viser det sig, at flere i byen har modtaget lignende breve, og Patrik får travlt med at finde årsagen. Erica kan naturligvis ikke lade være med at blande sig, og situationen viser sig hurtigt at være langt værre end først antaget.

Camilla Läckberg har skrevet endnu en spændende krimi, der foregår i den lille svenske by Fjällbacka. Bogen er utrolig handlingsmættet og man sluger den fra start til slut, så spændende er den. Det værste ved bogen er dog, at den slutter med en gedigen cliff hanger, så jeg håber den næste bog i serien snart udkommer i Danmark!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter