0 kommentarer

Haver af vand af Alan Drew

af d. 2. august 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

357

Udgivet

2009

ISBN

978-87-638-1053-1

Originaltitel

Gardens of water

 

”Haver af vand” handler om den kurdisk-muslimske familie Basioglu, som består af faderen Sinan, moderen Nilufer, teenagedatteren Irem og den 9 årige Ismail. De lever forholdsvis fattigt i udkanten af Istanbul, men har dog til de daglige fornødenheder. I samme opgang som familien Basioglu bor der også en amerikansk familie med en teenagesøn på alder med Irem. Sinan har en udpræget generel mistro til amerikanerne som han synes har hjulpet tyrkerne i deres kamp mod kurderne. En dag vendes familiernes verdener op og ned da der sker et kraftigt jordskælv. Pludselig ser Sinan sig selv i taknemmelighedsgæld til amerikanerne som de boede i opgang med og han må af nød og meget imod sin vilje opgive sin selvstændighed og modtage hjælp fra amerikaneren.

Romanen handler om kulturforskelle, kvindesyn, religion og en ung kærlighedshistorie som kommer helt på tværs af det hele. Jeg synes egentlig at bogen starter godt og så går pusten lige så langsomt ud af handlingen, for at være helt flad til slut. Emnerne som bogen berører, er der skrevet mange bøger om og de fleste andre jeg har læst er efter min mening sluppet bedre fra det. Bogen lander derfor på kun 2 stjerner.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter