0 kommentarer

Hallersgade af Hanne Deleuran

af d. 1. juni 2022
Info
 
Sideantal

132

Udgivet

2022

ISBN

978-87-94294-12-6

Originaltitel

Hallersgade

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Hvor ofte har man ikke, når man har passeret nogle store boligblokke, tænkt, hvem mon bor der?

I ”Hallersgade” kan du få din nysgerrighed stillet. Hanne Deleuran har skabt et fiktivt boligkvarter, hvor du kan få lov at være en flue på væggen i de små hjem.

Bogen er udgivet med undertitlen ”Det er fattigrøvene, der har de grimme altaner”, og allerede her fornemmer man, at det er en novellesamling med humor. Men det er også en novellesamling med kærlighed til de mennesker, der lægger hjem til!

Citat bagsiden: ”Vi er en broget flok her i Hallersgade. Her lever flere kulturelle forskelligheder sammen: børnefamilier, pensionister, arbejdsløse, studerende og andet godtfolk, som ikke er kendt for at ligge inde med mange millioner. Der bor naturligvis også en del, som er ramt af arbejde og derfor har en bedre indtægt. Nogle af dem er af større interesse for skattevæsenet end andre, og andre igen sparer op, mens de venter på, at ejerboliger ikke er så pissedyre”.

Men lavmælt humor og en god portion menneskekundskab tegner Hanne Deleuran et kærligt billede af forskellige liv. Alt sammen bundet sammen af gårdmanden Anker Henning og førtidspensionisten Tom Berg, der altid synes at have tid at nyde en bajer – eller to sammen.

Vi møder Minna og Leif, der har vundet en halv gris i banko og lagt den ud på altanen og glemt at om den, da de tager på charterferie sydpå. Deres muslimske underbo er ikke begejstret, da den urene gris begynder at dryppe ned på hans altan. I nr. 13, 1.th. bor Erling og Johanne. Johanne er blevet dement og Erling kan ikke bære, hun kommer på plejehjem, så han åbner for gassen, så de sammen kan drage videre.

Marco i nr. 9 charmerer damerne og inden han får set sig om skal han være far, mens Mehmet fra nummer 5 savner sin bror i Tyrkiet. Fru Toftes vandhane løber, og hun må igen ned til viceværten og lave en aftale. Stand-up komikeren ”Dadlen” føler sig ensom, men hans liv vender i det sekund en ukendt søn ringer ham op – og sådan er der mange skæbner bag de mange ruder i Hallersgade. Hver og en er værd at læse og hver og en sætter et aftryk hos læseren.

En hyggelig og finurlig novellesamling, hvor novellerne fint kan læses hver for sig, men sammen danner de et fint puslespil om livet et sted i Danmark.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter