0 kommentarer

Guds øje af Claus Lund Rosenkilde

af d. 16. juni 2018
Info
 
Sideantal

193

Udgivet

2018

ISBN

9788793544574

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

“Guds øje” af Claus Lund Rosenkilde, er den anden bog i en serie af krimier der er planlagt at foregå med kendte bygninger som kulisse. Første bind “Den usynlige bog” foregår i Det kongelige bibliotek og i “Guds øje” er handlingen henlagt til Nationalmuseet.
Vores to venner Saxo og Mercedes bliver hidkaldt af af museets direktør som specialkonsulenter, da der om morgenen er fundet en død forsker midt i den afrikanske udstilling. Meget tyder på at døden er indtruffet under udøvelse af gammel stamme magi, og det står hurtigt klart, at sporene trækker tråde tilbage til det mørke Afrika og Stanleys ekspedition i 1889.
Det er en hurtigt læst krimi, og helt klart bedre end den første. Der er af naturlige årsager ikke brugt så meget tid på at få persongalleriet på plads, hvilket bevirker der er mere fokus på handlingen. Der er dog et hængeparti som ikke bliver afsluttet. Saxos datter tager til fest på Kastellet hvilket bekymrer hendes far, han har ingen kontakt med hende i næsten to døgn, og da hun endelig kommer hjem, ked af det og græder ….ja så slutter bogen. Men det er måske optakten til næste bind i serien. Jeg har følt mig underholdt og er spændt på hvilken bygning og hvilke bøger der danner rammen i det næste plot.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter