0 kommentarer

Geiger af Gustaf Skördeman

af d. 17. juli 2020
Info
 
Sideantal

426

Udgivet

2020

ISBN

978-87-400-6420-9

Originaltitel

Geiger - oversat fra svensk af Agnete Dorph Stjernfelt

Udgave

1. udgave

 

Hvis sommeren 2020 ellers havde budt på dejligt vejr, så er Geiger en af den slags bøger, som hver anden dansker ville ligge og læse på stranden. Selv blev jeg lokket af de store ord: ”Årets mest lovende spændingsdebut, til dig der elsker The Americans og John le Carré!”

Bogen igennem kommer der mange overraskelser og plottwists, og man bliver fanget fra første kapitel. Her befinder vi os hos det ældre ægtepar, Agneta, tæt på de 70, og den 85 årige ægtemand, Stellan Broman. Han er Sveriges svar på Otto Leisner, samlede hele befolkningen foran tv skærmene i 60’erne og 70’erne, en rigtig hyggeonkel.

De har netop sagt farvel til børnebørnene, der er blevet hentet af deres forældre efter en hyggelig ferie. Telefonen ringer lige som de er på vej ud af døren, Agneta besvarer opkaldet og får beskeden ”Geiger”, lægger på, finder en pistol og skyder sin mand i hovedet.

Mordet på ”farbror Stellan” sender dønninger igennem Sverige, det skal dog senere vise sig, at han langtfra var en hyggeonkel. Agneta forsvinder på sin mission, og giver politiet en endnu større gåde at løse.

44 årige Sara arbejder i sædelighedsafdelingen ved Stockholms politi. Hun er lidt for dedikeret, og bliver ofte for hårdhændet overfor sexforbryderne, og er hele tiden på kant med sin kollega og chefen. Som barn boede hun med sin mor i et lille hus tilhørende familien Broman. Moderen gjorde rent hos Bromans, og Sara legede med de jævnaldrende døtre. Da hun hører om mordet, kan hun ikke lade være med at blande sig i sagen, og bruger det meste af sin fritid på at opklare sagen.

Det var langt hen af vejen en fornøjelse at læse Geiger, der består af mange interessante lag: Hele optrevlingen af Bromans mørke liv og Agnetas mission samt Saras fortid og privatliv. Det fungerer rigtig godt sammen. Især Saras forhold til de to Broman døtre, Malin og Lotta, der var et par små dominerende sataner overfor Sara, da de legede sammen som børn om sommeren. Den spænding der opstår, når de nu mødes som voksne, er virkelig godt lavet, de erindringer der hele tiden dukker op i Saras hukommelse af de mange fornedringer, hun var udsat for, der nærmest omsættes til en nuværende fryd over det de to kvinder nu gennemgår.

Sara er samtidig nærmest helt fremmedgjort overfor sin mand, der er så velhavende, at hun føler sig som en anakronisme i de dyre omgivelser, de lever i. Forholdet til teenagebørnene er helt klassisk anstrengende, hvor hun som oftest optræder dybt pinligt.

Plottet er ganske fint, omend lidt for højtflyvende til at være helt troværdigt. Saras tramlen rundt som en elefant i den dyre lejlighed bliver også lidt for karikeret ind imellem. Nærmest indenfor 10 minutter opdager hun en aften af sønnen ser porno på pc’en, manden modtager svulstige billeder af en prostituerets underliv, og hun når også lige at afværge at datteren bliver voldtaget. Nå ja, midt det hele smadrer hun også lige en guitar til 43000. Tak for kaffe!

Det er dog en rigtig fin debut, og jeg er helt sikkert klar til næste bog, da Gustaf Skördeman har planer om at det ender ud i en trilogi. En robust spændingsroman med små fodfejl. Helt sikkert med elementer fra The Americans, men at blande Carré ind i promoveringen er for mig lidt et overkill, men det fik mig jo alligevel til at læse en bog, som jeg nok ellers var gået udenom!

Anmeldereksemplar!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter