421
2010
978-87-7053-386-7
Gamla Stan-morden
Kriminalkommissær Axel Hake huserer i den gamle del af Stockholm, Gamla Stan, hvor en kendt skuespiller findes myrdet. Skuespilleren er ikke særlig afholdt i miljøet. Han har et utal af elskerinder med næsten lige så mange forsmåede ægtemænd. Dermed er der også utallige, der har både motiv og lyst til at myrde ham. En af elskerinderne er Axel Hakes nuværende samlever Hanna. Han er dog ikke helt klar over om forholdet fortsattes efter, at han og Hanna flyttede sammen, og han tør heller ikke spørge hende. Det gør selvfølgeligt, at kriminalkommissæren får et noget nuanceret syn på sagen i almindelighed og på ofret i særdeleshed.
Det er en gedigen krimi, måske en anelse langtrukken, men den har nogen gode personbeskrivelser og forfatteren er tilsyneladende godt inde i teatermiljøet, Der er dog afsnit som forekommer helt usandsynlige, f.eks. den hemmelige loge/ klub hvor adskillige prominente personer får udlevet deres inderste “ismer” en gang om ugen. Da det tilsyneladende er her, morderen skal findes, virker det usandsynligt, at alle medlemmerne kan holdes ude af både offentlighedens og politiets søgelys.

