Forvandlingen af Kathrine Nedrejord

K er en ung norsk forfatter, der bor i Paris. En vinternat i 2017 bliver hun overfaldet og voldtaget udenfor sin opgang. Hun får også stjålet sin mobil og dankort og mister sin nøgle. Ved hjælp af en nabo kommer hun ind i sin lejlighed.

De første mange timer forsøger hun at fortrænge, sove og ryste oplevelsen af sig. K er som skrivende menneske vant til at kunne stå et skridt ved siden af sig selv og gribe sine følelser an med sprog. Men dette er så anderledes. Hun er følelsesmæssigt lammet og lukket udenfor sin egen krop og sjæl. Hun kan ikke objektivere situationen:

“Hun vil slette det der er sket. Hun vil kryptere, overskrive det så det ikke kan genskabes.” (s. 20) Men det kan hun ikke. Hun befinder sig udenfor ord. Hun er tvunget til at se sit tidligere jeg gå i opløsning og erkender, at hun bliver nødt til at fortælle familie og venner om voldtægten og anmelde den.

Så følger detaljerede beskrivelser af både de franske og norske myndigheders modtagelse af voldtægtsofre. Forhør, afklædning og undersøgelser, fotografering af skader på kroppen. Fortællingen balancerer godt mellem de konkrete – og til tider groteske – episoder i mødet mellem systemernes formaliserede og distancerede sprog og så den indre følelsesløse og sårede tilstand, som K befinder sig i.

At bevare denne balance i beskrivelsen mellem den indre fuldstændigt iturevne sjælelige tilstand, hvor kroppen midlertidigt er blevet et objektivt “åsted”, og så fastholde fortællingen om det ydre forløb, hvor også de nærmeste venner og familie i den grad er “medsårede”, f.eks. må de ikke give K knus eller røre ved hende i den første tid efter, er en meget flot bedrift. Samtidig har Kathrine Nedrejord også perspektiver på, hvordan man som samfund reagerer og analyserer, og hvordan sproget overleverer syn på kvinder: “Hun skulle ikke have været kvinde og udenfor midt om natten.” Et underforstået: det er så langt, vi er kommet i kvinders ligestilling? At vi accepterer, at kvinder er byttedyr, der frit kan jages, når de er så ufornuftige at gå alene udenfor om natten?

Forvandlingen er en roman, der sprogligt og følelsesmæssigt kan række langt ud og formidle nogle af de tilstande, som de færreste måske kan sætte ord på efter en voldtægt. Ikke mindst den lange proces – og forvandling – som følger efter. Hvordan det kan lykkes at blive hel igen og få tillid til sig selv og andre mennesker. Selv taxachauffører opleves som potentielle overfaldsmænd lige efter overgrebet.

Bogen kan også lægge op til at borteliminere den personlige skam efter voldtægten. Selv om forhørs- og undersøgelseslokaler via store plakater proklamerer: Det er ikke din skyld, så sidder skammen dybt forankret. Men ved at læse Kathrine Nedrejords roman ser man lidt ovenfra, at der som menneskehed stadig er nogle kæmpestore udviklinger at arbejde på: vi kalder de vestlige samfund højt civiliserede, stærkt teknisk udviklede, vi kan bearbejde alt med data og nå månen, men samtidig skal piger og kvinder indskrænke deres adfærd og stadig gå i skræk som byttedyr. Er det virkeligt ligeværd mellem kønnene?

Den svære proces med anmeldelse og retssag viser trods alt systemets styrke: at overgrebet ikke forbliver en personlig fortælling for ofret, men at også overfaldsmanden må tage ansvar for sin del af fortællingen.

Stor respekt for behandlingen af stoffet og den lavmælte og helt tilstedeværende sproglige formidling af historien. Nogle få steder virker den til at gå lidt i ring – bl.a. omkring den lille hund. Men den monotone fortælleteknik formår samtidig netop at bringe læseren med helt ind i tomheden og hudløsheden. Det er stærkt gået.

Lån bogen på Bibliotek.dk