490
2020
978-87-400-5686-0
læseeksemplar
Vi befinder os i januar 2020, da der sker et mord i København. En hundelufter finder en tidlig morgen Røde Kors’ generalsekretær myrdet. På hans hud er der ridset et symbol, som er en slags signatur for morderen.
I prologen sker der et mord på en ung kvinde – også hun får ridset et symbol ind i huden.
Røde Kors’ generalsekretær og politikerne på Christiansborg har haft hemmelige samtaler, statsministeren går ind for tvangsfjernelser af børn og bortadoption til ’bedre familier’. Akkurat som det skete for de grønlandske børn, som i ’Grønlandseksperimentet´ i 1951 blev fjernet fra deres familier og placeret hos adoptivforældre i Danmark – for børnenes bedste.
Bogen er velskrevet, der er styr på sproget, den er aktuel, inddrager hændelser, der er sket i virkeligheden og plottet hænger sammen.
Når det så er sagt, synes jeg bogen var meget lang(trukken) og ikke specielt spændende – jeg var i hvert fald meget længe om at læse den, det plejer ikke at ske, hvis en krimi virkelig fanger mig.
Den er meget traditionel i opbygningen – 2 politiefterforskere sættes på opklaringen, men de ’overhales indenom’ af en udenfor politiet, i denne bog er det Maria, som arbejder som historiker på Politimuseet.
Som det også set mange gange før, er krimien er bygget op med et nutidigt mord – med tråde tilbage til noget, der skete for mange år siden. Det er her Maria kommer ind i billedet, for hun er ved at lave en udstilling, der handler om uopklarede mord 100 år tilbage i tiden. Hun finder en sag om et 52 år gammelt uopklaret mord – hvor de nævnte symboler også optræder.
Der er lidt for mange tilfældige sammentræf – at Maria lige netop finder de relevante sager frem, når hun søger efter mordsager i de sidste 100 år, og at en kvinde, hun kender, også har relationer til den samme sag, det virker lidt for ’nemt’.
Som det nok fremgår, var jeg ikke specielt vild med ’For barnets bedste’. Måske har jeg bare læst for mange krimier. Den mindede for meget om noget, jeg har læst før.