0 kommentarer

Fjenden i spejlet af Leif Davidsen

af d. 14. november 2011
Info
 
Sideantal

391

Udgivet

2005

ISBN

87-595-2277-1

Originaltitel

Fjenden i spejlet

 

Hele verden har fået øjnene op for terrortruslen i “Fjenden i spejlet”. Det gælder også Danmark. Efter 11. september 2001 går der paranoia i den, og pludselig kan muslimske indvandrere og flygtninge ikke længere gå på gaden, uden at blive mistænkt for skumle terrorplaner. Leif Davidsen fanger det øjeblikkelige tidsbillede af månederne efter tragedien i New York, med både fantasi og gefühl.

En af hovedpersonerne er Vuk, den serbiske dansker, som forsøger at leve et normalt og fredeligt liv i USA efter sin grumme fortid på Balkan og i Danmark. Han bliver dog hurtigt involveret i den verdensomspændende jagt på terrorister. Her bliver Vuks viden, ekspertise og gamle kontakter nødvendige at genoplive, for at redde skindet.

I Danmark sættes vicekriminalinspektør Per Toftlund i spidsen for en antiterrorgruppe, der skal lokalisere og optrevle danske forbindelser til blandt andet al-Qaeda og Osama bin Laden. Det er spændende at læse om, hvordan PET og de danske myndigheder formentlig samarbejdede med internationale kollegaer, og hvordan de formodentligt tacklede den første tid efter 11. september. Alt sammen i Leif Davidsens meget troværdige fortolkning. Hovedpersonernes privatliv og karaktertræk er til gengæld langt fra troværdige. Familieliv, følelser og flirt på arbejdspladsen er ikke den danske thriller-mesters stærke sider, men det politiske spil og agenten og lejemorderens spilleregler har han fuldstændig styr på.

“Fjenden i spejlet” er tredje del i en utilsigtet trilogi, hvor “Den Serbiske Dansker” er den første og “De gode søstre” den anden.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter