0 kommentarer

Excalibur af Bernard Cornwell

af d. 1. januar 2009
Info
 
Sideantal

491

Udgivet

2008

ISBN

978-87-11-29304-1

Originaltitel

Excalibur

Udgave

1.udgave

 

”Excalibur”. Det navnkundige, magiske sværd båret af Kong Arthur. Et af brittaniens 13 skatte og i denne bog et meget omstridt magisk våben. Merlin og Nimue har store planer for hvordan de kan vække guderne fra den uopmærksomme fase de er i, men som alt der involverer at påkalde guder er det hverken nemt eller ufarligt, og store beslutninger må tages.

Derfel er lykkelig sammen med sin Ceinwyn, desværre lader det til at han samtidig med Guineveres bedrag også har mistet Arthur som en ven og han sørger over det faktum. Derfel har dog hænderne fulde med at passe på Dainnonia, som er svækket efter de store slag der i den senere tid fandt sted ved Lancelots oprør og derfor overrendes af håbefulde saksere. Både Aelle og Cerdic ønsker at udvide deres riger med den fede jord i Dainnonia, og Arthur er i bekneb med spyd til at modtage dem.

Store slag venter forude, desperate beslutninger og der er mørke i Derfels egen fremtid.
Det var ikke helt sådan jeg så trilogien ende, men jeg endte alligevel med tårer på kinderne og et hjerte der blødte for alle de personer denne fortælling efterhånden har introduceret. Det er en værdig afslutning på en storslået saga om Kong Arthur, som aldrig var konge og Derfel, trællen der blev Lord.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter