0 kommentarer

Eventyret om prinsen der ville arbejde af Leif Esper Andersen

af d. 22. august 2006
Info
 
Sideantal

55

Udgivet

1978

ISBN

87-7324-431-7

 

Jeg må sige, at dette nok ikke er en af de bøger, man hverken går og funderer over eller tænker tilbage på efter endt læsning. Alt i alt er der tale om en humoristisk fortælling uden det store indhold, men alligevel en underholdende historie som man kan more sig over.

Prins Peter bliver smidt ud af slottet af sin far, fordi han ikke kan holde sig fra at arbejde. Han flytter i stedet ud i stalden, hvor han får arbejde som hyrde, og det går ham virkelig godt. Oppe på slottet sker der derimod ting og sager, da den ikke særligt kløgtige konge får den fikse idé at sætte hele kongeriget i gang med at lave trækasser, hvilket fører til at alt andet går i stå og ingen længere kan få mad på bordet, så alle sulter. Hele kongeriget er pludselig afhængigt af Peters evner og forstand.

Jeg må indrømme, at jeg undrede mig rigtigt meget, da trækasserne dukkede op i handlingen, da det ikke lige normalt er det, man render på i børnebøger. Og jeg havde helt ærligt heller ikke fantasi til at finde nogen særlig logisk forklaring på, hvorfor i alverden der skulle laves så mange trækasser.

Hvorvidt forklaringen som man får til sidst, er logisk eller ej, vil jeg lade være op til jer, men jeg mener absolut, der var en komisk afslutning på bogen, som jeg aldrig selv havde regnet ud. Jeg morede mig kostelig over den.

En rigtig god fortælling, som børnene sikkert også vil labbe i sig.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter