256
1990
87-7724-187-8
The Once & Future Spy
Gennem aflytning af lydsignaler opfanget gennem en telefon på et CIA kontor, har en computernørd fået færten af tophemmelige attentatplaner. For at hævne en gammel uret, gør han sin tidligere værelseskammerat, der nu står for planerne, opmærksom på sin viden og snart hentes en pensioneret general Toothacher ind for at trevle det hele op og finde lækken.
Igen opruller Littell et godt plot, men det er som om de lidt for humoristiske personer og deres akavede navne truer med at tilføre en ellers udmærket handling for meget fjolleri. Bogen står stærkt i de passager, hvor vores skizofrene helt lever sig ind i en forfaders helte-oplevelser under den amerikanske frihedskrig, men da disse fine historiske afsnit trods alt ikke udgør hovedsporet i handlingen, ved man jo godt at det ikke er her “det sker”.
Der kommer en del bipersoner ind over og forvirrer den samlede fremdrift i en godt udtænkt men lidt for pjattet udført fortælling, der dog umiskendeligt bærer præg af Littells altid virtuose måde at beskrive CIAs arbejde på.

