En sag om tre piger af Knud H. Thomsen

Thomsens bud på en kriminalroman adskiller sig ikke væsentligt fra hans tidligere værker. Stilistisk lægger Thomsen sig her tæt op ad sin besættelsesroman “Timen før daggry”, men med væsentligt mere lune. Der er langt til tidligere tiders barokke vanvid, kriminalromanen afvikles stilfærdigt uden stor dramatik, til gengæld er der masser af spil imellem persongalleriet, der koncentreres om fortælleren kriminalassistenten Lorens Nymann.

To halvstore piger er uafhængigt af hinanden blevet antastet af en mand. Der er ikke tale om direkte sexuelle overgreb, men gerningsmanden har holdt begge piger et ganske bestemt sted ved halsen, hvorved de har mistet bevidstheden.

Den vestjyske by er sådan et sted hvor alle kender alle. Og alle er enige om, at gerningsmanden skal findes blandt tilflytterne, for de faste kender man alt for godt, og der gemmer sig ikke en potentiel voldtægtsforbryder her. Næh, nej.

Historien udspiller sig i 1936, så det er småt med biler. Politiet råder over en patruljevogn, og der ses enkelte biler i gaderne. Men det er kun de velbeslåede der råder over motoriserede køretøjer.

Det er en stille krimi hvor dialogen er langt mere interessant end opklaringen – ja, ligesom tv-serien Colombo aner Lorenze hurtigt hvor han skal finde sin gerningsmand, der er ingen overraskelser der. Men landsbymiljøet og tidsbilledet tegner Thomsen så skarpt op, at det er som man selv vandrer med Lorenz i byens gader, og på hospitalet, hvor en del af historien udspiller sig. En lille kærlighedshistorie bliver det også til, og den udkårne, en stor svensk bondepige, er et ganske oplivende bekendtskab.

Lån bogen på biblioteket