0 kommentarer

En dråbe i havet af Kirsten Hammann

af d. 13. juni 2019
Info
 
Sideantal

324

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06771-2

Udgave

2. oplag

 

Et brag af en bog. Dystopisk, science fiction – og alligevel nærværende og virkelig. Skrevet i et let hverdagsagtigt og til tider morsomt sprog.

Jeg levede mig så meget ind i bogen, at jeg flere gange fik det fysisk dårligt og sov dårlig om natten. Bogen kom helt under huden på mig. Og den blev slugt råt i store mundfulde.

Mette Mæt er en succesrig forfatter, der lever et dejligt liv med manden Martin og deres 5-årige datter Sofie. Martin er forsker og arbejder i hverdagene langt væk, og den lille familie er kun sammen i weekenderne, men Mette og Martin elsker hinanden og har fundet en god rytme i deres weekendægteskab. De er en lykkelig og priviligeret familie

Mette vil gerne skrive en bog om ulandene og vores forhold til fattigdom og armod, men det passer dårligt med et weekendægteskab at tage ud og opleve elendigheden med egne øjne. Hun skriver derfor et brev til organisationen Hjælp for at høre, om de kan hjælpe hende med research.

En dag bliver hun kontaktet af Stig, der tilbyder hende at se nogle realistiske film fra katastrofeområderne. Filmforevisningerne foregår på et luksushotel i København, og Mette må ikke fortælle nogen om det. Det er strengt fortroligt. De film, Mette ser, er film med børn, der dør og børn, der bliver slagtet – og en dag tilbyder Stig hende at deltage i projektet Sesam, hvor hun kan træde ind i en virtuel verden og som en anden tidsrejse pludselig befinde sig i en flygtningelejr i Sudan, på et børnhjem i Rumænien, på en losseplads i Latinamerika eller på en fabrik i Kina. Mette indvilliger og drager hver dag ind i en ny virtuel virkelighed, når hun altså har afleveret Sofie i børnehaven.

Sideløbende med besøgene i verdens brændpunkter, der passes som et andet kontorjob, passer Mette sit liv som mor, hvor Sofie skal hentes i børnehaven, med telefonsex med Martin i hverdagene og heftig sex i weekenderne. Der skal handles og laves mad, og Mette udfordres til at holde de to verdener adskilt.

En dag går der noget galt med computerteknikken og den ene dag kan Mette ikke forlade spillet og en anden dag smutter en afrikansk dreng med hende ud. Hun må tage drengen med hjem og prøve at aflevere ham næste dag – men næste dag er spillet flyttet til Indien, og hun må efterlade drengen der. Er han virkelig eller bare en fantasi?

Mette kan ikke holde virtuel virkelighed og egen virkelighed ude fra hinanden, og tingene bliver til stadighed mere surrealistiske. Historien kryber ind under huden på læseren, for hvad ville du gøre, hvis en somalisk mor og hendes børn pludselig befandt sig i dit hjem og du og din 5-årige datter pludselig befinder jer på en losseplads i Indien blandt elektronikskrot, giftige dampe og kun med et stykke plastik at sove på?

Bogen udfordrer læseren til stadighed – for hvor menneskeligkærlig er man, når det drejer sig om andet end at sende 200 kroner til en nødhjælpsorganisation? Køber vi os sjælefred eller aflad? Hvordan kan det være, at vi hidser os op over en restaurant, der sælger hestekød, når vi ikke hidser os op over de børn, der misbruges rundt om i verden. Hvordan kan vi købe et par cowboybukser til 250 kr. når vi ved, at små kinesiske piger arbejder 28 timer i døgnet på en fabrik for en ussel løn under slavelignende vilkår?

Bogen får rusket godt og grundigt op i os og udfordrer vores syn på både den rige og den fattige verden.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter