0 kommentarer

Dsjamilja – en kirgisisk romance af Tsjingiz Ajtmatov

af d. 15. juni 2011
Info
 
Sideantal

88

Udgivet

1986

ISBN

87-7499-651-7

Originaltitel

Dzjamilja

 

”Dsjamilja” er en øm og forsigtig kærlighedshistorie om to unge elskende – og en hyldest til naturen og menneskene, indrammet af den kirgisiske steppes uendelighed. Samtidig giver den en gribende fremstilling af brydningen mellem østlig traditionel og vestlig moderne livsform og -opfattelse. Luis Aragon, fransk forfatter, har kaldt bogen for verdens smukkeste kærlighedshistorie.

“Jeg kunne ønske mig, at læserne i min bog vil se netop det, som fører os nærmere hinanden, det, som hjælper os til at forstå os selv og andre bedre.” Tsjingiz Ajtmatov

Vi følger Seit, som er bogens fortæller. Han er 15 år gammel og er familiens overhoved, da krigen er inde i sit tredje år og alle voksne, våbenføre mænd er ved fronten, deriblandt hans ældre broder Sadyk. Seits fader er hjemme og arbejder dagen lang på sit værksted, men deltager ikke ellers i den almindelige tumult. Sadyk blev gift med Dsjamilja og nåede at være hjemme i 4 måneder, før han drog i krig. Seit må også tage ansvaret for hende nu.

Det nødvendige arbejde i kollektivet på den kirgiske steppe udføres af kvinder og børn – og af sårede som er vendt hjem fra krigen. En af disse er Danijar. Han beskrives som en ensom ulv med et hidtil besværligt liv bag sig. Han er ordknap og holder sig for sig selv. Vil ikke tale om krigen.
Seit er selv rigtig gode venner med Dsjamilja og er også meget forelsket i hende. Da Dsjamilja er en frisk pige, der en vant til at omgås heste og hestekøretøjer, bliver hun af mangel på mandlig arbejdskraft sat til at køre korn fra tærskepladsen til siloen ved den afsidesliggende station sammen med Danijar. Seit er med og deltager i arbejdet samtidig med at han også er der for at beskytte Dsjamiljas ære. Det er med blandede følelser, at han på nært hold følger Danijars og Dsjamiljas intense og vemodige forelskelse som udvikler sig under disse ture. Det tager hver gang en hel dag at køre ud og hjem og under disse bliver Dsjamiljas drillerier overfor den mystiske og fåmælte Danijar grovere og grovere indtil en alvorlig episode får hende til at føle skyld overfor ham. Da tavsheden under deres lange køreture derefter bliver ulideligt belastende, opfordrer hun ham til at synge, ved selv at begynde at synge. Da Danijar endelig begynder at synge, sker der noget med alle.

Den sindsbevægelse Seit føler ved sangen og den voksende kærlighed mellem Dsjamilja og Danijar, bringer ham frem til en erkendelse af sin trang til at tegne og male det han ser. Han anskaffer primitivt papir og pen og får lavet en tegning af Dsjamilja og Danijar, som til hans store glæde ligner. Han uddanner sig senere som kunstner.

Det er en fantastisk bog som jeg altid vil huske. Den er knapt, præcist og følsomt skrevet. Meget smukt, men ikke sentimentalt. Let at læse. Ingen unødige og tunge beskrivelser. Det der gjorde størst indtryk på mig da jeg læste bogen første gang var da Danijar begyndte at synge. Det er fantastisk.
Det er en beskrivelse af mennesker som finder og følger deres sandhed og passion. Det er så enkelt, men kræver alligevel stort mod og styrke.

Det er en bog der efter min mening kan tåle at blive læst flere gange.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter