0 kommentarer

Alting har sin pris af Lotte Hammer Søren Hammer

af d. 11. december 2010
Info
 
Sideantal

441

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08995-0

 

“Alting har sin pris” sådan lyder sidste sætning i denne krimi af søskendeparret Lotte og Søren Hammer. Og så lukker man bogen efter en hæsblæsende krimi – der flere steder var så intens, at jeg lige måtte lægge den fra mig et øjeblik for at få vejret!

Langt ude på Grønlands indlandsis findes et velbevaret lig af en ung kvinde, siddende på knæ, halvnøgen med sammensurrede ankler og begge håndled fastgjort til lårene. Kvinden er kvalt med en plasticpose over hovedet. Liget er 25 år gammelt, men særdeles velbevaret – og da chefkriminalinspektør Karl Simonsen kommer til stedet kan han drage uhyggelige paralleller til et lignende kvindemord begået i Danmark. En seriemorder er løs.

Jagten på morderen begynder og allerede tidligt i bogen får vi at vide, hvem morderen er. Men det gør ikke spændingen mindre, for baggrunden for, hvorfor han myrder unge kvinder bunder i barndomsoplevelser, der totalt har forkrøblet hans sjæl.

En forkrøbling, der ikke kan kureres – og som gør, at politiet til sidst må bruge en utraditionel metode for at få uskadeliggjort morderen.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter