0 kommentarer

Det der skiller os af Brit Bennett

af d. 31. oktober 2021
Info
 
Sideantal

416

Udgivet

2021

ISBN

9788702313444

Originaltitel

The Vanishing Half

 

Det der skiller os er en historie om familie, og hvad det egentlig vil sige at være en familie. For Vignes-tvillingesøstrene er det et spørgsmål, som følger dem gennem hele livet, og som ingen af dem lader til at finde et endeligt svar på.
Historien om de to søstre er også en kulturel historie om den opmærksomhed, der længe har været på race i hele USA, og som stadig viser sit grimme ansigt i det 21. århundrede. Efter en turbulent opvækst vælger hver søster at leve sit eget separate liv.
Den ene søster rejser tilbage til sin hjemby, for at finde sine rødder i flugten fra en voldelig familie.
Den anden søster efterlader alt, for at starte et komplet nyt liv.

Separationen af de to søstre og de liv, som de hver især vælger at leve, er noget af det, som gør bogen interessant. Det var umådeligt fascinerende at læse om, hvordan den ene søster blev betragtet som mørk, mens den anden søster levede ’det søde liv’ som lys. Det er nogle skarpe kontraster, der bliver trukket op, som læseren skal kunne følge med i på tværs af de narrative hop, som der bliver lavet.

Det der skiller os er en bog, som mange ikke nødvendigvis vil læse med hud og hår som så mange andre, men det er en historie, som har sat sig fast efterfølgende. For den giver et indblik i en raceadskillelse, som har en alt for stor indvirkning, hvor den ikke burde. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Barack Obama fandt denne bog som en af de bedste. Ej heller er det svært at forstå, hvorfor mange bør læse den. Det skal vi, fordi den bringer nogle vigtige emner på banen, som ofte bliver skubbet til siden, men de bliver ved med at lure i sidelinjen.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter