0 kommentarer

Det 13. spil af Morten Sabroe

af d. 13. maj 2010
Info
 
Sideantal

339

Udgivet

2010

ISBN

978-87-567-8722-2

 

“Det 13 Spil” er en historie der rykker så meget at siderne vendes i en hastighed der får fingerspidserne til at bløde. Så er I advaret.

Det er action, det er kærlighed, det er gys, det er humor og det er en blændende god historie og så kanon godt skrevet at man bliver helt stakåndet når man sluger kapitel efter kapitel. Der er ikke et eneste kedeligt øjeblik gennem de 339 sider.

Hovedpersonen er Arthur Hellmann. Han er gift med Charlotte og har datteren Sofia.

Sofia går i gymnasiet og lever sit helt eget liv. Et dødsensfarligt et af slagsen.

Charlotte er kulturredaktør på Politikken og omgås højpandede litterater, som i den grad skiller sig ud fra en mand som Arthur Hellmann.

Arthur selv er fanget i sted i sit liv, hvorfra han ikke rigtig kan komme videre. Hans firma er gået ned, men som ejer af fem store ejendomme i indre by mangler han ikke penge.
Han elsker sin kone men kan ikke udstå hendes professionelle omgangskreds der er så politisk korrekte, at han må udfordre dem gentagne gange, hvilket stiller Charlotte i svære situationer.

Hans datter betyder naturligvis meget for ham og han prøver at give hendes så meget frihed og privatliv som overhovedet muligt. De er dog langtfra tæt og sandheden er at han ikke kender sin datter og sjældent ser hende, selvom de bor under samme tag i en luksuriøs penthouselejlighed i indre by.

En dag sker der flere forskellige ting som ikke skal afsløres her, men som til sammen sender Arthur ud på en længere deroute, hvor intet er hvad det ser ud til og hvor alt kan ske. Alle involveres, Charlotte, arbejdspladsen, omgangskredsen, og ikke mindst Arthurs datter der viser sig at være mål for en sindssyg morder.

Men hvordan det er skruet sammen vil jeg naturligvis ikke afsløre her. Men læs den!

“Det 13. Spil” er suveræn.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter