Den tredje hund af Morten Nis Klenø
194
2010
978-87-92366-46-7
Martins kæreste bliver indlagt for at føde, og Martin tager naturligvis med, men da det trækker ud, sender hospitalet ham hjem med besked om at komme igen næste dag – og de lover naturligvis at ringe til ham, hvis der sker noget.
Hjemme beslutter Martin at dulme nerverne med et glas vin, men som han sidder der, begynder minderne fra barndommen at dukke op. Om en historie hans onkel har fortalt, og om nogle oplevelser Martin havde den sommer, han var 14, hvor han næsten hver weekend var med sine forældre i Gilleleje, hvor bedsteforældrene boede.
Bedsteforældrene havde en bokserhund, Jax, som Martin var rigtig glad for, men som der tilsyneladende knyttede sig en mærkelig historie til. Det gjorde der også til bedsteforældrenes nabo, en mand der holdt sig for sig selv, og som Martin under ingen omstændigheder måtte gå ind til.
Og mens Martin venter på nyt fra hospitalet, kører tankerne rundt i denne lange nat, hvor han genoplever sommerens begivenheder. Begivenheder som måske griber ind i nutiden.
Jeg har tidligere læst “Skidt klædte mænd med baseballbat” af Morten Nis Klenø, og ganske bortset fra at titlen som efter min mening er helt fantastisk, så kunne jeg også godt lide historien, der tog udgangspunkt i et virkeligt mord og miksede det til en interessant provinsgyser. Denne gang tager Klenø også udgangspunkt i noget virkeligt, nemlig sin egen barndom.
“Den tredje hund” er en blanding af et fint portræt af en ganske almindelig dansk barndom tilsat et isnende drys horror.
Jeg blev hurtigt grebet af fortællingen, og selvom Klenø ind i mellem springer lovligt meget i tid og sted, så det kan være lidt svært at holde fast i tråden, så gav det mig blot lyst til at genlæse den, for at være sikker på at jeg havde fået alle detaljerne med.
Jo længere ind i historien, man kommer, jo mere uhyggelig og fascinerernde bliver det. Klenø fortæller især barndomsdelen, så den står lyslevende for læseren, og sekvenserne med hunden er fantastisk skrevet.
“Den tredje hund” kan sagtens læses af unge, men det vil være synd, hvis den voksne læser ikke også giver den en chance. Jeg synes sammenblandingen af barndomsidyl og gru er godt skruet sammen, og kan bestemt anbefale bogen til alle som holder af dansk horror.
