0 kommentarer

Den store Asterix 8: Lus i skindpelsen – Asterix i Alperne af René Goscinny og Albert Uderzo

af d. 28. februar 2022
Info
 
Sideantal

160

Udgivet

2022

ISBN

9788770858915

Originaltitel

La zizanie ; Astérix chez les helvètes. Tegneserierne oversat af Per Då
Ekstramaterialet oversat af Søren Vinterberg og François-Eric Grodin. Tekstbidrag: Rémy Goavec m. fl.

 

“Lus i skindpelsen” indleder, hvor romerne har fået fat i en fyr der netop kan sætte lus i skindpelsen uanset hvor han indsættes. Den her fyr dukker op i gallerbyen og overrækker Asterix en pokal fra romerne, i den hensigt at insinuere at Asterix er mere værd end høvding Majestix. Det sætter den koleriske høvding i et meget iltert hjørne, og hans kone kommer i klammeri med landsbyens kvinder, da snakken i hønsegården bryder ud. Kvinderne slås for at bevare deres status, ganske som mændene plejer at gøre det.

Rigtige ondskabsfulde skurke er hos Goscinny en sjældenhed, men med den dybt amoralske og egoistiske romer Bombastus introducerer han faktisk en giftmorder, der forsøger at forgive kvæstoren fra Rom. Kvæstoren skal kontrollere den fattige skattebetaling fra Bombastikus’ område. Den regelrette og moralsk uangribelige kvæstor indtager en grøntsagssuppe og ligger snart med voldsomme smerter. Han beder sin vagt rejse til gallerbyen og spørge efter Miraculix – når man ikke kan stole på sine egne er de ubestikkelige gallere ikke af vejen.

Det er en sindrigt sammensat intrige, som Asterix og Obelix her involveres i, og for at kurere kvæstoren, må de skaffe en edelweiss, der kun vokser i de schweiziske alper. Og halleluja, snart er vore venner i Schweiz og platheder omkring kukure, oste og særligt bankvæsnet, føjter dem om ørerne.

At påstå i hver introduktion at dette eller hint album er seriens bedste begynder at blive en slidt kliché – som det er fuldstændig umulig at retfærdiggøre (eller modsige for den sags skyld), for alle Asterix har på dette tidspunkt været sublime. Og i sidste samlealbum blev samme kliché også brugt, men her måske med rette, for albummet om rejsen til Spanien var vitterligt noget af et klimaks.

Ellers er alt som det plejer i serien: et rent overflødighedshorn i anekdoter om seriens tilblivelse og dens skabere, der som altid er ledsaget af en god historielektion om schweizerne.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter