0 kommentarer

Den gode tolk af John Le Carré

af d. 12. september 2006
Info
 
Forlag
Sideantal

371

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0376-3, 978-87-638-0376-2

Originaltitel

The Mission Song

 

Den nyeste roman af John le Carré er udkommet på dansk, inden den engelske udgave foreligger, hvilket er forfatterens måde at støtte bogbranchen inden for små sprogområder som det danske. Det er dog ikke alene derfor, at jeg er ked af ikke at kunne tildele “Den gode tolk” mere end tre stjerner.

Nej, det skyldes også, at mine anmeldelser her på Bogrummet kunne give det indtryk, at le Carré er en middelmådig forfatter. Hvad han ingenlunde er. Faktisk er han blandt de største og mest læseværdige overhovedet. Men det er altså hverken “Absolutte venner” eller “Den gode tolk”, der viser ham i topform.

Historien om tolken Bruno Salvador, der er ekspert i små afrikanske sprog, kedede i hvert fald denne læser bravt. Bortset fra de første godt 50 sider og de sidste 50 ligeledes sider, der foregår i London.

Hvor den glimrende “Den standhaftige gartner”, der også er fint filmatiseret med Ralph Fiennes, gav et fint billede af diplomatens liv i Afrika, er der i denne bog ikke rigtig en interessant hovedperson til at holde ens interesse ved lige. Hvad er Salvadors motivation, og hvad er hans egen mening om de ting, han bliver vidne til?

For mig blæser svaret lidt i vinden, ligesom jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg havde svært ved at holde styr på de mange personer, der nu og da kommer til orde gennem direkte citater.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter