Den afrikanske farm af Karen Blixen

“Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjærget Ngong.” Selv de, der aldrig har læst “Den afrikanske Farm”, kender indledningen. Så enkel som den er, får den øjeblikkeligt anslået en stemning. Nu er vi dér, ved foden af bjerget Ngong. Med udsigt til højdedragene. Med de vilde dyr i kanten af den store plæne. Med de indfødtes farverige optræden. Med Karen Blixen i den altdominerende hovedrolle.
Man ser det hele for sig, ganske levende, så snart man begiver sig ind i bogen.

Baronessen fortæller inciterende om livet i Afrika. Bogen formelig ånder Afrika ud til sine læsere. Tonen er langsom, sindig, og beretningerne skrider adstadigt fremad. Alligevel er de dynamiske og driver læseren videre og videre. Man opsluges, fortrylles og fascineres. Og må lige læse lidt mere… og lidt mere… og lidt mere.

Kender man Karen Blixens breve hjem til Danmark gennem hendes år i Afrika, så ved man, at hun i denne bog pynter på sandheden. “Den Afrikanske Farm” tager sit udspring i virkelige oplevelser, men som den eventyrlige fortæller fru Blixen er, giver hun historierne den dramatiske effekt, der skal til, for at de får bid og kraft og giver læseren lyst til at fortsætte.

Det var ikke uden grund, at Karen Blixens elsker, englænderen Denys Finch-Hatton, smed sig foran hendes kamin, når han kom på besøg, og ventede sig nogle nye, storslåede beretninger fra fruen. Hun var fuld af dem. Og denne bog er blot ét eksempel på hendes format.

Baronessen var stor. Det er hun stadig.

Lån bogen på Bibliotek.dk