0 kommentarer

De smukke vilde af Don Winslow

af d. 17. maj 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

309

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7955-826-7

Originaltitel

Savages

Udgave

1.udgave

 

Anmelde denne bog? Det skulle da lige være til Konkurrencestyrelsen – for at monopolisere måden at skrive gangsterromaner på fremover. Med “De smukke vilde” giver Don Winslow sine mindre originale kolleger i Wise Guy-branchen baghjul i en grad, der må virke demoraliserende.

Ben og Chon har gang i en uhyre lukrativ business med at sælge det vildeste designer-pot til de smukke og de rige i Laguna Beach-området i Sydcalifornien. Sammen med deres lille, labre, smækliderlige bolleveninde, O, lever de det søde liv for fuld udblæsning.

De gode vibrationer stopper brat, da det mexicanske Baja-kartel pludselig vil have en fed bid af kagen. De fæle fyre sydfra understreger alvoren i deres ønske ved at sende en video, hvor ni mænd er blevet hver et hoved kortere via nærkontakt med en motorsav. De to venner forstår sådan set godt budskabet; problemet er bare, at Chon ikke kun er et dopehoved, han er også en hidsigprop med en sej Navy SEAL-uddannelse bag sig. Kampen kan begynde.

“De smukke vilde” er Tarantino på psilocybinsvampe. Ultravoldelig, dybt syret, totalt usandsynlig, vanvittigt underholdende, spækket med elegante replikskifter og hårdtslående one-liners, skrevet i et sprog så halsbrækkende, at man enten vil elske det eller vil elske at hade det. Wauw, for et trip!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter