349
2015
978-87-11-32034-1
Sacrifices
1. udgave
Tredje og sidste bog i Pierre Lemaitres serie om den halvanden meter høje, knivskarpe og let misantropiske parisiske flic, Camille Verhoeven, er fuldt på højde med forgængerne ”Irène” og ”Alex”. Det vil sige: Noget af det bedste krimihåndværk, der præsteres i disse år.
Alverdens anmeldere og læsere kappes om at skamrose disse bøger, som ikke alene er vanvittigt spændende, men også velskrevne i en grad, der hæver dem milevidt over de banale who-dunnit-melodramaer. Lemaitre er en litterær enfant terrible, med eminent sans både for den blodige underholdning og for det sproglige og boglige feinschmeckerei.
”Camille” hedder det aktuelle værk. Som titlen antyder, peger hændelsesforløbet ind mod hovedpersonen selv, men der skal gå lang tid, før vicekriminalkommissæren trods sine lysende deduktive evner indser det.
Hans kæreste, Anne Forestier, kommer i vejen for et røveri mod en juveler, og en af de formummede banditter lemlæster hende med en ufattelig brutalitet, der næsten virker personlig. Hun indlægges med livstruende skader – og røveren følger efter. Han vil hende åbenbart til livs.
Med løgne og smiger får Camille Verhoeven tiltusket sig en hovedrolle i opklaringen af det voldsomme røveri, så han samtidig kan beskytte sin elskede Anne. Men uanset hvad han foretager sig i sagen, virker det, som om den blodtørstige skurk hele tiden er ét skridt foran ham. Er der en læk i politihovedkvarteret?
Det er en møgspændende bog; sådan én, hvor siderne bare vender sig selv i rasende tempo. Lemaitre begår den genistreg at gøre den intelligente, selvfede og helt hæmningsløse røver til jeg-fortæller i store dele af bogen. Det giver læseren en masse menneskelige nuancer, som man ikke er forvænt med i en gennemsnitlig krimi. Og det giver forfatteren mulighed for konstant at drille sit publikum ved at udlægge ledetråde, hvis valør varierer i takt med de skiftende synsvinkler.
Øv, hvor kommer jeg til at savne Camille Verhoeven, hans trofaste væbner, Louis, og de labyrintiske mysterier, de roder sig ud. I håb om, at Lemaitre forbarmer sig og skriver videre på serien – og at Karsten Nielsen får lov til at fordanske så fornemt, som han har gjort hidtil…